Puha en grim oplevelse. Og nej jeg har ikke nogle erfaringer jeg kan dele ud af.

Men du skal vide jeg tænker på dig.

Jeg håber at hans ben kommer sig, så du får lov til at beholde din skønne hest i rigtig mange år.

jeg krydser fingre for at alt går godt.

Tomrummet - ventepositionen eller hvad man kan kalde det? er bare så hæsligt, men uundgåeligt,

- hvis det hjælper dig at tale, så snak med veninder, familie og brug hn - og få dyrlægen ud hellere end gang for meget.

Har selv været der og føler med dig, man kan blive fysisk syg, bare af ikke at ane hvilken vej det kan gå. Så pas på dig selv.

Jeg kan ikke se hvordan det skulle være din skyld, det er bare det der sker, rigtig uheldigt.

Der er masser af heste der står ude, når det er blevet mørkt og med fjederled - og skulle de løbe ud, behøver de ikke blive ramt

- så brug energien på at holde ud i de her dage og vær om ham.

Tænker på jer og krydser alt...

Det lyder sørme ikke rart, men husk at arabere ér seje. .

Havde en oplevelse lidt lign. din, hvor min hoppe kom alvorligt til skade på folden og jeg valgte omg. at få hende slået ned. Dyrlægen var enig, men kom alligevel med en bemærkning om at "vi kan da godt prøve at sy hende sammen". Det gør så at jeg indimellem rammes af tvivl om, om jeg gjorde det rette...

Jeg tror aldrig, den ville være blevet "rigtig" hest igen og kors, hvor jeg savner hende, men at komme i tvivl bagefter, er altså ikke "sjovt"!

Er der en rimelig chance, for at han bliver rask så grib den!

Er sikker på, at du opdatere når du har tilset ham i dag og måske har fået ham hjem. Du kan hurtigt mærke hvilke vej det går. Jeg krydser fingre for at det går den rigtige vej hurtigt!

Har ikke prøvet det samme, men min hoppe blev sparket af min vallak, lige i hovedet så hun måtte syes med 18 sting. Der var sparket hul ind til bihulen, og det så ikke for godt ud. Der gik 3 mdr før end at det var 100% om hun overlevede. Det var de værste 3 mdr i mit liv tror jeg. Vallakken havde jeg lige købt, så ham overvejede jeg at sende retur. Min dame er mit et og alt.

Heldigvis gik det godt, og jeg har dem begge i dag, 10 år efter.

I timevis efter en hest, der var løbet væk i panik - med et fjederled i halen. Han var ejet af hende mine stod opstaldet ved, men til alt held var de andre blevet i hegnet og ikke fulgt efter...

Det var vinter og vi kørte rundt i mange biler og ledte mens lyset hastigt forsvandt...

Han blev endelig fundet kort inden det blev mørkt - og mens vi ventede på dyrlægen fik vi ham trukket hjem. Forslået og udmattet - men til alt held ikke påkørt. Han havde dog tydeligvis været nede at ligge på et tidspunkt... Han kunne knapt holde sig opret, så vi skiftedes til at støtte ham i siden. En trailer var ikke en mulighed, for dem er han ikke tilhænger af...

Dyrlægen kom, og lappede på den stakkels dreng, der havde mange skrammer, og desuden var nyreslagskandidat - så han blev også behandlet for at undgå dette...

Hans ejer postede dengang et indlæg her på HN, om hvor farlige fjederled kan være - hvis bare det budskab kunne blive spredt, og det forbistrede skidt kunne blive afskaffet!

Jeg håber din unge hest kommer sig helt - det gjorde Røde heldigvis, men det chok alle indvolverede fik, vil vi nok altid huske...

God bedring til ham - jeg krydser fingre...

Så til alle der ikke har gjort det endnu:

VÆK med de fjederled! Køb et elastikled istedet - din hests liv (og de mennesker der sidder i den bil der rammer den) er det værd!

Milla

puha det er ikke sjovt, har selv været der, for et par år siden var min svigerinde ude og springe på min ox hoppe. de plejede at springe fast en dag i ugen så ikke noget mærkeligt der. desværre røj rytter af og sedina blev forskrekket og tog flugten gennem to hegn og ud i skoven.

vi brugte 3 timer og fangede hende efter en kørertur på 30km. vi kunne hele tiden se hende men ikke fange hende. undevejs blev hun påkørt af en bil, fald i en grøft, viklet ind i endnu et hegn osv...en lang historie kort.

hun kom på Landbohøjskolen og var der i 18 dage. store sår og slemt nyreslag.

vi fik hende hjem og måtte genoptræne. da det viste sig at de havde overset 2 beækkede rbben, en knust kode og skader i kryds....deres begrundelse for at ha overset disse ting var at der var udvendige skader så det var ikke nødvendigt at se for endvendige. hun var syge forsikret så det var ikke pengene der var en problem.

hun måtte aflives, efter 3 måneder.

det var en meget lang og smertefuld ventetid, der er ikke noget der kan gøre den nemmere. jeg brugte meget tid i boksen med sedina, det er jeg glad for den dag i dag.

håber du har fået ham grundigt undersøgt med ryngten osv..så du ikke får endnu en ubehagelig overraskelse når du lige tror vi skal igang igen og alt er godt.

håber din ´historier ender bedre, jeg x alt hvad jeg kan for ham.

I min nye signatur findes nu et link til denne tråd, og den gamle, hvor den historie jeg har skrevet fortælles mere detaljeret!

Kopier den gerne - så vi kan advare så mange som muligt...

Milla

Har været der, min pony blev påkørt i december 2010.

Han slap, lod det til, i førse omgang med noget næseblod og et kæmpe sår på skulderen som der senere gik betændelse i.

Han lever endnu.

Det viste sig at det værste ikke var de synlige skader, det værste var faktisk at han var skæv og låst næsten alle steder værst var kryds, nakke og forknæ.

Osteopat gav ikke meget håb, og pony som normalt er enormt livlig og fræk havde ingen gnist de første 4 måneder af den tid han blev behandlet.

Men han kom sig og blev sig selv igen, han kunne faktisk rides ca. 30 minutter i alle 3 gangarter, før jeg valgte at sige at han skulle have ro en tid. Osteopat ville ikke udtale sig om hans holdbarhed, og derfor var min intention at sende ham på pension.

Det egner han sig desværre bare ikke til, og er nu begyndt at lave en hel masse numre efter at have hygget sig et års tid, man er virkelig begyndt at kunne mærke på ham at han har det godt.

Så planen er nu at få ham tjekket igennem fra ende til anden igen og hvis der ikke er noget der har rykket sig skal han igang igen, bare med et eller andet let.

Så de kan godt komme sig ovenpå sådan en omgang.

De første måneder af den tid han blev behandlet var abslout ikke sjove, og det var tydeligt at Pony havde ondt og ikke havde det godt. Derfor overvejede jeg også aflivning et par gange.

Samtidigt ved jeg også at min Pony har en vanvittigt stærk fysik, så jeg følte at jeg blev nød til at give ham chancen.

Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

jeg kærres først og fremmest om bilisten

hvordan har han det

med risiko for halshugning din var

og er kun en hest

helt sikkert en god for dig

men er bilisten kommet over chokket

Gammelnok: Lidt unødvendig kommentar at komem med seriøst!!!

Stakkels din hest TS, jeg føler rigtig meget med dig. De fjederled af noget forbandet l'rt Øv.

Jeg håber at din søde hest kommer sig uden mén.

gammelnok 1:

det er fint at du tænker på bilisten - men hun skriver et indlæg om hendes hest, fordi det er det det der fylder allermest lige nu. Det ville det nok gøre for de allerfleste af os, hvis det var vores hest der blev ramt og man ikke aner hvor man står.

Hun har rigeligt at bruge sine psykiske kræfter på, så det var et ret unødvendigt indlæg du skrev.

gammelnok 1.

Jamen hvis du tænker sådan om dine heste er det da super Det jo kun en hest Hva søren.

Hold da op,,, godt der ikke er mange som tænker som dig

Ts.

Jeg håber indligt at din smukke hypper kommer sig. Jeg krydser rigtig mange fingere her.

Stort og varmt knus

Sisse

Jeg er nu nok ret enig med Gammelnok.

Det er frygteligt med hesten, men hvis et eller flere mennesker er kommet til skade pga hesten, så er det altså på ingen måde sammenligneligt.

Jeg føler med dig, trådstarter

er nu også helt med gammelnok, og hvis det skete for min egen hest, ja så var folk i bilen vigtigere end hesten.

Er ked af at høre om din hest, og håber han kommer sig, Og håber ikke der er sket noget menneskelig skade

Det er trist når de store dyr for forvildet sig ud på vejen. de kan lave så umenneskelig stor skade, både material og os hesteejere der står tilbage bagefter med et tab måske

Måske kan jeg hjælpe dig lidt. Min veninde havde engang en hest, som fik et ben viklet ind i et hegn. Min veninde stod med fingrene i såret for at stoppe en ret voldsom blødning, da dyrlægen kom og sagde, den skulle aflives. Min veninde begyndte at græde, og sagde, at hesten kun var tre år, og så sagde han at "Nåja, men vi kan da godt prøve at lappe den sammen".

Hesten kom sig - men min veninde ville ønske, at hun ikke havde fået den lappet sammen! For forløbet efter var et helvede for hesten. Det var noget med at hænge i en sele i rigtig lang tid, fordi den ikke måtte støtte på benet, alt for lang tid på dyrehospital for en lille hest, der skreg efter min veninde, når hun forlod den efter de daglige besøg, udskiftninger af forbindinger i over et halvt år efter. For slet ikke at tale om den monster-regning, hvor det meste godt nok blev dækket af forsikringen, men da alligevel var en rigtig god sjat til min veninde, som var på SU. Bagefter sagde min veninde, at hesten skulle have været aflivet, det forløb havde været forfærdeligt for den, og den blev faktisk aldrig helt sig selv igen psykisk (regningen talte hun aldrig om i den anledning).

Så lad være med at tænke, at det ville have været en god løsning at lappe en hårdt skadet hest sammen - det ville det sandsynligvis ikke.

Til TS: Jeg har intet at bidrage med, andet end ønsket og håbet om, at din hest kommer sig rigtig godt og hurtigt

mvh. tina

Er nu også helt enig med Gammelnok. Stakkels billist med familie, de har jo fået et chok når der pludselig dukker en hest op i mørket.

Håber da absolut de er ok, og der ikke er sket skade på dem.

Håber al sherif klarer den, men det forpligter at holde hingst, og det kræver ekstra at have hingste på fold, der skal ekstra sikkerhed til, og det er ikke kun ind til de andre heste, så det ville nok være en god ide at lave en hingste egnet fold i fremtiden.

Tusind tak for jeres omsorg råd og søde ord, de varmer rigtig meget lige nu, nogle gange kan vi i denne verden godt få fremstillet ting ret sorte og hvide i denne verden, måske særligt når man er lidt krise ramt som jeg er lige nu. så til de er jer der spørger til Bilisten-terne, selvfølgelig burde jeg da i indlægget have husket at fortælle at de ikke er kommet til skade rent fysisk, men selvfølgelig er de også ramt psykisk og i chok, deres chok skyldes måske også at de kender os privat, de ringede os selv op da de kunne genkende min hest. og det er selvfølgelig også rigtigt ulykkeligt for dem, idet de var på vej til Frankrig på ferie, men har måtte udsætte ferien indtil bilen er lavet SÅ HVIS NOGEN SIDDER DER UDE OG VIL LÅNE EN AUTOCAMPER UD TIL DEM VIL JEG RIGTIG GERNE VIDERE FORMIDLE KONTAKTEN. for selvfølgelig er jeg rigtig ked af at min hest er kommet i vejen for deres ferie. men det kunne også have været et dådyr eller rådyr og så var der ingen forsikring der havde dækket skaderne. Har også fuld forståelse for, at i disse tider hvor børn bliver mast under bigballer, er det noget sært at pive over sin hest, jeg har selv 3 børn og føler meget med den jyske familie.. og da to af vores børn ville følge med ud på den mørke vej i går, for at lede efter hesten, bad jeg dem blive hjemme netop af en dyb skræk for også at skulle opleve, at de blev påkørt af en bil i mørket. I min verden, og med al respekt for at vi er forskellige, er det ikke delt op i sort /hvide systemer, jeg ved godt med min rationelle fornuft at der kunne ske ting med netop mine børn der ville gøre mig endnu mere trist, men det udelukker jo ikke at jeg også har følelser for mine heste. min gamle hoppe på 32 år, betyder også meget rent følelsesmæssigt nærmest som en søster hun har været hos mig siden min barndom i 31 år længere end jeg har kendt min mand, så jeg vil også tillade mig at fælle en tåre når hun skal afsted. jeg er lidt af en særling, i forhold til mine dyr, de er en del af vores familie og som vi oplever os som et fællesskab med.

Ang. Al sherif så spiser han og drikker normalt, hans h. bag ben er stadig noget hævet, men han bevæger sig rundt på det og ser ud til at træde bedre igennem. hvis det ikke er bedre i løbet af et par dage er aftalen med dyrlægen at han skal have det undersøgt nærmere. så nu må vi se.

endnu engang tak for jeres velmenende råd, og også tak til de af jer der slår et slag for fjederleddets afskaffelse. tror i har helt ret omkring dette, i al sherifs tilfælde var hans fold omkrænset af to tredje dele mur i to og en halv meters højde og resten af stykket er indhegnet med planke hegn med strømførende tråd på indersiden. den fold han er sprunget igennem ligger bag de øvrige folde som ligger ud til vejen. for enden af jordvejen der fører om til stalden er en jern låge som netop skal sikre at løse heste på området ikke kommer ud på vejen. han er med fjederen i halen sprunget ud ved siden af denne låge og har splintrer det planke værk der er på siden af lågen.

Tina/ Det lyder som en smule lyspunkt, at han støtter en smule bedre på benet nu. Har du fået ham hjem eller er han fortsat hos naboen? Og sikke da en tur han har været igennem.. Pyha. Godt at det trods alt ikke gik værrere med 'folk og fæ'!

Har selv haft arabere i en del år.. Dejlig race! .

Netop de ting du nævner med, at vi skal passe på vores børn og hinanden, har jeg lige snakket med min "store" dreng om, i forbindelse med omtalte ulykkke. Han er 7 år og vi snakkede om at når mor eller far siger nej, så er det fordi vi vil passe på dem. Det kan være svært når man er lille, at forstå hvorfor man ikke altid lige gerne må de ting man gerne vil. Uanset.

Til den anden Tina/ Jeg ville gerne have haft min hest solgt, fordi den var alt for stor til mig. Det lyder vildt underligt, men jeg følte, at hun gjorde som hun gjorde med vilje, FORDI hun ikke ville herfra. Hun gik ikke i hegnstråden, men bragede igennem et led og spidede sig selv på en "nyplantet" egetræs-hjørnepæl, så hun fik bringen skåret op... Det ene ben blev lynhurtigt tykt og lammet..

www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1049024/1049024/

Jeg har det stadigvæk vildt dårligt med det, men fortryder ikke at jeg valgte at give hende fred, snarrere at jeg holdt så hårdt på, at hun kunne få det meget bedre et andet sted.. Så er det man føler sig lidt lille og forstår (endelig og alt for sent) at: "Ingen er rig nok, til at miste en ven"!

Ønsker din hest god bedring og krydser fingre for at han kommer sig 100%

Min Røde som rendte 4 km med et fjedreled, er fuldstændig sig selv fysisk som psykisk.

Vores fjedreled er afskaffet og det synes jeg andre ligeledes bør gøre!

Knus fra Mona

Det er en træls historie, både for TS og hesten og for familien.

Men mit forslag til at finde en forsvunden nedkørt hest vil nok være at ringe efter en schweisshunde fører. De er trændede i at finde påkørte dyr. Jeg har ikke hørt om de finder heste, men man kan jo altid spørge.

Rigtig god ide, men de kan vist kun tilkaldes/bruges hvis det er klovbærende dyr. Man kan da spørge dem.

Mvh

Mona

Jeg håber du og din hest kommer sig over oplevelsen. Du er heldig du fik din hest med hjem fra mødet med bilen!

Ligeledes håber jeg får fører og familien i bilen. Til dem der mener det er forkert at spørge ind til føreren. Det første jeg husker jeg spurgte ind til da jeg blev ringet op om morgenen den 3 april i år, med meddelelsen om at hesten vår påkørt og aflivet på stedet, ud over at spørge til den anden hest, var faktisk at spørge ind til føreren. For det betyder faktisk meget. Og selvom jeg ville gøre alt hvad der står i min magt for at hesten kommer tilbage, så er naboens(som det var i vores tilfælde) liv trods alt mere værd! Så det kan jeg ikke se det forkerte i at spørge ind til, da det er en ting der også fylder hos hesteejer.

Selvom vores situation var noget anderledes, kan jeg alligevel godt sætte mig ind i hvor forfærdeligt du må have det. Jolene havde brud i ryg og/eller bækken og havde ingen modstand i bagbenene, og blev aflivet før de kontaktede de første de troede ejede hende, som så kunne kende hende og kontaktede ejeren. Og det var det rigtige der blev gjort, selvom det er svært at blive vækket en morgen og have sovet gennem det værst tænkelige scenarie der kunne ske for en.

Det er jo altid naboen, eller en på nettet det sker for, så det rammer hårdt med sådan en oplevelse. Det har været en hård personlig oplevelse, og jeg har endnu ikke fået bearbejdet sorgen, og kan mærke en panik hvergang jeg hører om dyr i trafikken. Heldigvis har jeg det stadig godt med løsdrift, men det var også noget jeg valgte med det samme, at det ikke skulle ødelægge måden vi holder hest på. Bortset fra at der nok aldrig kommer heste tilbage hvor de gik før, den store vej der ligger her, den bryder jeg mig endnu mindre om nu, folk kører så dumt og den har taget for meget fra os nu!

Varme tanker til jer, og håber din dreng kommer hurtigt over det, uden alt for mange mén. Håber du kunne bruge min smøre til lidt, det er bare en masse tanker.

jo tak Molly, jeg kan sagtens bruge din "smøre" til noget. det varmer rigtig meget at andre viser interesse og medfølelse i denne situation, og det er også rart at høre om jeres erfaringer.

Shagya:

jo han er kommet hjem, vi kunne allerede køre ham hjem efter dyrlægen havde behandlet ham hos naboen, samme aften ulykken var sket.

han gik fint ind og ud ad traileren, med det dårlige ben.

Jeg har også fået lov til, at trække ham ud af boksen så han kan gå og græsse - vel at mærke i træktov. benet er desværre stadig meget hævet, men han virker glad. er også begyndt at vise interesse for hopperne igen, som han jo plejede at snakke meget ivrigt med inden ulykken. så humørmæssigt er han efterhånden meget sig selv, så må vi afvente og se hvordan det udvikler sig med benet.

Både for billistfamilien og jer.

Jeg håber, at din hest kommer sig 100%

Desværre kan der være indre skader som ikke kan ses med det blotte øje udefra, så jeg vil anbefale dig at følge Ashans råd.

Og så er massage og kiropraktor en rigtig god ting efter sådan en omgang.

Pøj pøj med ham.

Min hest - en araber/holstener blanding - en vallak på den gang 17 år - blev påkørt for halvandet år siden - han løb fra mig, da jeg skulle trække ham ind fra fold en aften, fordi han blev bange for min lille søn, der kom løbende bagfra. Han stak af sammen med to andre heste, da vi heller ikke kunne holde dem, da han panikkede.

Vi var mange ude at lede efter dem den mørke novemberaften - jeg havde informeret politiet, da vi bor ca. 400 meter fra en meget traffikeret vej. Bliver så ringet op af nogle af dem, der også er ude at lede - at nu er en af hestene kørt ned oppe på vejen, og dyrlægen er på vej... Jeg har mine to børn i bilen - havde ikke noget valg, var alene hjemme med dem - og kører op mod hovedvejen og frygter det allerværste; at man skal op og have sin hest aflivet på landevejen.....

Da vi kommer derop er der ingen heste, men en bil med smadret front - så eftersøgningen fortsætter, og endelig finder vi dem blandt nogle træer ikke så langt fra stalden. De kan alle gå, men Amadeus halter på det ene bagben. Da vi kommer hjem til stalden, ser vi, at han har et slemt kødsår på det tykke stykke af benet over hasen. Han bliver lappet sammen af dyrlægen og får en masse vædske via infusion. Får antibiotika nogle dage + smertestillende, og jeg vasker og behandler såret de næste 14 dage- 3 uger... Han var meget stiftgående og halt noget tid, men umiddelbart var der ikke sket andre skader på ham.

Han fik fri i 2 måneder, hvor jeg kun gik ture med ham, og derefter begyndte jeg så småt at genoptræne ham, og han er kommet sig helt uden fysiske me`n - går dressur og skovture som før - det eneste der er anderledes, er at han var bange for biler bagefter... dette er dog også blevet noget bedre - det har vi også trænet.

Vil bare lige sige, at der er håb - giv ham tid.

MVH Margit

Det er rigtigt dejligt at høre at det gik godt for din hest, til trods for, at det lyder til, også at have været en meget forfærdelig oplevelse, du og dine børn havde den aften.

Dyrlægen har lige været her i eftermiddags, og var rimelig tilfreds med det han så, hans vurdering var også at benet skulle have tid, og hævelsen kunne der stadig godt gå et par uger med. Han mener stadig ikke, at der skulle være noget der er brækket i benet.

Det er godt at læse at det virker til at gå fremad! Jeg håber også han kommer sig fuldt og helt!

Tomrummet, ventetiden er så kvælende tung og hård at komme igennem. Den længste efteriddag i mit liv var den hvor min hest fik lagt en plade på et benbrud....

Hun er ung, fuld af potentiale og har et usædvanlig godt hoved så vi valgte at give det en chance.

Efterfølgende fik hun en colibakterie infektion i operationssåret og endte med at være på hospitalet i 2 mdr og opbygge en regning på 70.000 kr. Hele forløbet var en forfærdelig emotionel rutchetur af håb, uro og frygt.

Hun tabte sig til et skelet med hud og blev så muskelfattig at hun knapt kunne løfte benet og føre det frem. Gennem det hele bevarede hun sit gode sind og kærlige væsen.

Hun står hun stadig i boksro, heldigvis med en paddock, og kommer ud på små gåture hver dag. Hun er næsten normalvægtig og stadig den søde rolige hest vi kender og elsker.

Lige før vi tog på en uges ferie kom dyrlæge til kontrol og sagde alle de rigtige ting. Den lettelse jeg følte var langt større end jeg havde troet, og da jeg jeg efterfølgende var på ferie og turde give slip og stole på dem der passede hende kunne jeg mærke hvor meget det havde fyldt, hvor hårdt det havde været, og hvor længe det var side jeg havde slappet helt af.

Folk er begyndt at spørge mig om vi havde valgt det samme hvis vi vidste hvad hun og vi skulle igennem - men sådan kan man ikke vurdere - det vidste man jo ikke.

Jeg har ikke fortrudt, jeg elsker den hest, men det er enormt hårdt og du skal dælme passe på dig selv, for at være der for hesten skal man også lige huske at være der for sig selv.

Held og lykke med healingen! Jeg krydser finge for at benet ikke er mere skadet end at det kommer sig af sig selv!