Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Dygtige unge ryttere men hvor blev publiku
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 09:05
Indsat fra nyheden Dygtige unge ryttere men hvor blev publikum af:

De smukke omgivelser på Broholm Gods dannede i weekenden rammerne for et stort landsstævne med 2. kvalifikation af ECCO Cup med stor deltagelse både fra danske, norske og svenske ryttere.


Billede

Ninna Nielsen og Midt-West Madonna

Foto: JP-Photo.dk


Hvor blev publikum af?

Den store deltagelse skyldes bla. at der senere på året skal afholdes EM for juniorer og youngriders i dressur på Broholm, og mange benyttede chancen til at ride på banerne. Udover juniorerne og youngriders var nogle af landets bedste ponyryttere også til start i ECCO Cup´en samt sævnet, der er et landsstævne, også bød på nogle af landets bedste seniorer. De unge ryttere, ponyrytterne såvel som hesterytterne, leverede hele weekenden utrolig flot ridning, og det må siges at både ponyerne og hestene er af høj kvalitet. Men hvor var publikum? Søndag blev der redet kür, og netop en af forcerne ved ECCO Cup´en er at den giver de unge ryttere mulighed for at ride kür, og opnå erfaring der kan komme til gavn ved internationale stævner og mesterskaber. Det kan dog til stadighed stå som en stor undren, hvorfor et så velarrangeret stævne i smukke omgivelser og med ridning af høj kvalitet ikke kan trække publikum til? Et få antal af mennesker tilbragte søndagen på Broholm, hvor der ellers var mulighed for både at se ridning, shoppe udstyr og nyde god mad, og kiggede man efter var mange af de fremmødte forældre og hjælpere til rytterne. Måske kan skylden skydes på det skiftende vejr, men hertil kan man jo frembringe et godt gammelt ordsprog "Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning", og i stedet sende en opfordring til at folk får øjnene op for at også de unge ryttere leverer ridning af høj kvalitet der bestemt er værd at se, nyde og lære fra.



Resultater fra søndagens kür klasser

Søndagens første pony kür i 2. kvalifikation i ECCO Cup blev vundet af Kirstine Juel Månsson med ponyen Simon, ekvipagen vandt med samlet 76.250%. Sille Engermann, der havde to ponyer med i finalen, red sig ind på både 2. og 3. pladsen med ponyerne Lasco og Milan A.M. I den anden kür finale hos ponyerne gik førstepladsen til Victoria E. Vallentin og Natalina med samlet 74.833%. Sille Engermann havde også i lørdagens klasser samme succes og satte sig her på både 1. og 2. pladsen.


Hos juniorerne var det de svenske ryttere der dominerede toppen. Svenske Marina Mattson der med 72.500% blev vinder af küren. Marina rider hesten Backham. Det var dog danske Jeanette Sumborg Christensen og Rohamario der med 71.750% blev placeret som nummer to, skarpt forfulgt af svenske Fanny Kokotzaki og Rafael med 70.917%.


Billede

Carina Nevermann Torup og Blue Boy

Foto: JP-Photo.dk


Cathrine Dufour og Aithon blev vinderne hos youngridersne med samlet 75.500%. Carina Nevermann Torup, der havde to heste med i küren, satte sig på både 2. og 3.pladsen med hestene Kafelnikov og Blue Boy.


Du kan se alle resultaterne fra stævnet her.


0
0
Svar på denne tråd
 
 er det SÅ kedeligt
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 12:42

I weekenden var min datter en af rytterne på Broholm. Det var et fantastisk flot stævne og der var da også flere kendte ansigter til start, men øv hvor var der få tilskuer ..er dressur bare så kedeligt at se på og ikke noget man gider bruge tid på med mindre det er nære venner børn tanter eller onkler der deltger ?


Personligt fik min datter og jeg MEGET ud af at se de enormt dygtige ryttere vise deres ridning og kan klart bruge det til personlig vinding.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Publikum
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 12:58

Hestesport er bare ikke nogen publikumssport - i hvert fald ikke i DK. Det er vist ligemeget hvilken disciplin det handler om. Der er heller ikke det helt store tilskuerantal til kørestævnerne.


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt




0
0
Svar på denne tråd
 
 vi var
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 13:01

der næsten hele lørdagen. Vi kunne desværre ikke om søndagen. Der var meget god ridning og vi hyggede os. Vejret var ikke det bedste, men vi overlevede. Synes det var ærgeligt at der næsten ikke var nogle siddepladser ved banerne, så vi var godt ømme i fødderne da vi drog hjem. Vi havde alt i alt en dejlig dag med dygtige ryttere og skønne heste.


Med venlig hilsen


Lene



0
0
Svar på denne tråd
 
 Derfor!!!!
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 13:06

Jeg bor ca. 6 km fra Broholm men anede ikke at der var stort stævne der. Så måske kniber det med reklamen for stævnet...


/Lisbet


0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi var på SAO
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 13:56

Og der var der masser der stod og kiggede på springklasserne,

men dressuren var der ikke rigtigt nogen der kiggede på,

måske lige undtaget af den startende rytters venner og familie.


På eks. SAO er der så absolut heller ikke noget som helst der kunne indbyde Hr. og Fru Danmark til at komme og kigge på.

Banerne ligger nærmest utilnærmeligt, og vil man kigge skal man slå sig ned på græsset omkring, og med de følsomme dressur heste som findes i dag som ikke kan tåle noget som helst så ville det nok hurtigt blive sjovt med publikum.


Mon ikke dressuren selv har skræmt publikum væk?
Sjovt nok er springheste jo langt mere lydige end dressurhestene,

og knap så følsomme mht publikum


Nu ved jeg ikke hvordan der var indrettet til publikum på Broholm, men havde jeg selv haft muligheden, og kunne have fået ungerne passet så havde jeg da bestemt siddet og savlet på sidelinien.



Team Rahmberg

Dressur & Springning på hestens vilkår


Købes

Albion SL Dressur 16½/17" MW Max 6000


Opstaldning/Sommergræs/ tilbydes i Hvorup, Nørresundby.
Også mulighed for fuldpas af plage/ungheste eller skadede heste.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kedeligt...
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 15:06

..er dressur bare så kedeligt at se på og ikke noget man gider bruge tid på med mindre det er nære venner børn tanter eller onkler der deltger ?


Hånden på hjertet, ja dressur er for kedeligt at kigge på, jeg kunne ikke finde på at kigge dressur med mindre jeg var med en deltager :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 langt væk
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 16:21

Dressur er ikke en tilskuersport, måske ville en kommentater, tilladelse til at klappe midt programmet og mere reklame hjælpe lidt?


På den måde kan man også lave mere tilskuer- og hobbyrytteruddannelse :)


Nu er jeg faktisk ven med en af rytterne, men jeg køre ikke helt til Broholm fra Nordsjælland for at se 3 x 5 minutter på en heeel weekend :P Fra hvad min veninde fortæller mig, så er der vist ret meget arrangeret om aftenen og sådan for rytterne, men så vidt jeg ved gør man ikke så meget for at lokke tilskuerne til at ville ofre en weekend på den kedelige dressur :P


Sagde Johanna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lokke avlerne til?
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 16:26

Nu avler vi jo dressurheste, og vi har da prøvet at være både til DRF-championater og til Landsstævne. Men ingen af stederne gad de ofre 1 linie i programmet eller 10 sekunder af speakertiden til at nævne afstamning på de heste der var på banen. Jeg er ret ligeglad med at det er Lise på Sophus der er på banen, jeg er mere interesseret i at Sophus er efter Don Schufro.


Det kan ikke være meningen at vi som avlere skal printe kataloget i forvejen, og selv lave alt "benarbejdet" med at finde afstamninger.


Mvh. Charlotte


Züchten heißt, in Generationen denken


Sælges:


4-års hoppe med stort dressurtalent


Stevie Wonder - De Noir-hoppeføl


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 16:31

Jeg var fast tilhænger dengang jeg boede på fyn - boede i svendborg. nu bor jeg i viborg så dressur er virkelig ikke penge+ rejsetiden værd. det er virkelig kedeligt at kigge på medmindre jeg kender vedkommende der rider.


jeg er mere til spring så jeg er hvert år til JBK med min mor i stedet for.



invader ise

Hále Bob & Perle de Phantomic
www.ofag.dk www.Visuelhf.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 16:59

at Dansk Ridesport generelt er for dårlige til PR. Der bruges simpelthen ikke tid/ penge nok på at synliggøre vores sport.


Så at der ikke kommer publikum, vil jeg mener er temmelig selvforskyldt.


Som andre også nævner, er det absolut heller ikke særlig publikumsvenligt. Det er fint at skulle sidde i græsset, hvis vejret er fint. Men er der halvdårligt vejr, ville det være fint med stole eller bænke, så man ikke skal gå med våd buksebag hele dagen. /ser man dressur, duer det jo nok ikke lige at folde en sort plastic sæk ud, vifte lidt med, så alle numser kan være der, før man sætter sig *ss).


Så DRF har selv skylden... Mere PR, større præmier og mere "speaker tid" ville bestemt være en god idé :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja.....
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 17:03

Personlig bliver jeg væk fra den slags stævner fordi jeg simpelthen ikke kan holde ud af se folk ride med de bid som de rider med, og at se at mange heste bliver redet bag lod !!


Syntes det er dyreplageri, og boycutter det derfor


JEG ELSKER HESTE, OG OMGÅES DEM ROLIGT OG MED RESPEKT !!


http://www.cadee.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dressur
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 17:23

Nu synes jeg så at dressur er spændende og fedt at se på, men for mig kunne det blive endnu federe, hvis karaktererne for hver øvelse blev offentliggjort på storskærm... eller noget i den stil. Så vil man som publikum kunne lære meget mere ved at blive indviet i dommernes vurdering og det ville skabe en anelse mere spænding. I springning tager det ikke lang tid at fatte for Hr og Fru Jensen, at bom koster 4 fejl... men i dressur kan man selv stå og gætte sig til resultatet.

Så noget i den stil med offentliggørelse af point og også som Charlotte nævner, en speaker der fortæller om hestens afstamning... så ville det lige få et ekstra pift.


Men som sagt nyder jeg nu at se dressur. Men Broholm ligger for langt væk til at jeg sådan liiige smutter forbi. Bor i nordjylland...


*** Hilsen Mette ***





0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567890+
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 19:23

Som flere af jer nævner, reklame, reklame, reklame! Nu har jeg mest været tilskuer på Vilhelmsborg, fordi jeg bor i Århus. Men mange af de ting jeg mangler til stævnerne er: Sidepladser, mulighed for at gå i læ for regn ved udendørsstævner, varmelamper eller ligende til indendørsstævner om vinteren (gider simpelthen ikke og fryse min bagdel i laser mere!), mad der kan spises (istedet for mad som ærgrer sig over at man købte bagefter, fordi det smager af pap).

Der plejer som regel at være boder med udstyr, men det er tit til alm. priser eller de dyre forretninger der er præsenteret til stævnerne. Der mangler jeg altså boder med udstyr til en pris der kan betales, specielt til dressurstævner da det altså er liiidt kedeligt i længden. Men jeg vil rigtig gerne se dressur, men der skal altså være noget der er lidt mere lokkende, end en våddragt, dårlig mad og intet info om hverken resultater osv.... Og nåh ja, gider altså heller ikke at betale en formue for at komme ind, hvis ikke forholdende er iorden. Gider godt at betale for det, men så skal der altså også være noget der er værd at betale for.


Charlotte ?Stutteri Lund?: Kan kun give dig ret. Der burde være mere om afstamninger osv. Nu er jeg ikke selv avler og har intet med det at gøre. Men synes alligevel at det er spændende at vide hvem de er efter m.m. Desuden ville dressurstævnerne gør det mere spændende at kigge på.



*****Skovbakkens Avalon, Dina & Kailey*****



R.I.P Dear Tana C


***An Angel In Heaven***



Klik: *Stald Royal* = Eller Præsentation for Opstaldning & Dækkenvask!


!!!Ta Ikk Livet FOR Seriøst, Du Slipper Alligevel Ikke Levende Fra Det!!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm...
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 22:35

Publikumsmagnet?


1. Amalie & Anders Mathesen som kommentatorer.


2. Kvindelige ryttere (under 45 år) i stramtsiddende lædertøj.


3. Mulighed for at spille om penge på resultater ala trav og galopløb.


4. Happy hour i ølteltet og/eller topløs servering.


5. Krav om at fordringer følges, så publikum har en chance for at gennemskue hvad der foregår på banen og forstå bedømmelsen.





Love isn´t allways about holding on.

Sometimes, just sometimes,

it´s about letting go...

0
0
Svar på denne tråd
 
 he he he
Forfatter: 
Dato:  16-05-2011 23:17

åhh Moekkvi - skal du ikke arrangere landsstævner - tror du vil få succes ( i hvert fald med at trække tilskuere til (ølteltet))

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm...
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 00:12

Jibber:



Love isn´t allways about holding on.

Sometimes, just sometimes,

it´s about letting go...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så vil jeg med!
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 00:59

Jeg stemmer også for at Moekkvi arrangere alle større stævner i DK fremover, synes så også at vinderen af dagens sværeste klasse skal finde på en drink, som der så bliver langet over disken for halv pris resten af aftenen (så os der ikke kan lide øl også kan få noget at drikke)... Desuden er den topløse servering både af mandlige og kvindelige bartendere ik? ;)


Desuden helt enig med dig i resten - ring til Broholm og sig at du har massiv opbakning fra heste-nettet om at du arrangere EM ;)


Go Moekkvi :D


Sagde Johanna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Broholm
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 08:46

Vi var på Broholm i weekenden og til arrangementet her fra. Der blev faktisk læst afstamning op på alle heste og ponyer, tidsplanen holdt og det hele klappede bare. Fedt stævne at være til som rytter.


Der var også rideudstyr osv hvis man havde brug for en pause fra dressuren.


Og så vil jeg bare slutte af med at sige at med resultatet fra denne weekend kan man kun blive stolt af at være sportsponyavler- dygtige ponyer og dygtige ryttere, bedre ambassadører skal man lede længe efter!




Venlig hilsen Sofie

Atlas Stengaard årets hingst 2006

Kvalitets ponyer til avl og sport.

http://www.stengaard-haslev.dk


Flere ponyer til salg, se bl.a. Nymfe Stengaard med sejre på over 78%.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lyder som en
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 08:51

rigtig god idé Moekkvi, så ville jeg i hvert fald gerne rejse helt fra Bornholm for at se dressur stævne :)


Jeg mener nu også at man sagtens kunne gøre det mere spændende for folk at komme og se dressur, nemlig med mere reklame (ser man nogensinde reklame for ridestævner i det hele taget i f.eks. TV???? Neeeeej, men fodboldkampe kan de godt reklamere for... :p)

Men også gøre mere for publikum så de f.eks. kan sidde ned og se på hestene, fortælle noget om hestens afstamning og ja som én nævnte, vise de forskellige point og måske endda kommentarer på storskærm, det ville helt sikkert gøre det mere spændende at se dressur.


Nu er jeg selv dressur rytter, men jeg synes også at det er ret kedeligt at se på, hvis man ikke selv deltager, medmindre der selvfølgelig er en vildt god rytter til stævnet med en kanon hest (sådan som Andreas Helgstrand da han red Blue Hors Matiné)


Så...


Oldenborg FOREVER!" Elsker dig Flexness!"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anede ikke der var stævne ....
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 10:10

........... og jeg bor i lokalområdet - har ikke set et eneste notits nogle steder om at de afholdt stævne - bemærkede da godt at der var ret mange trailere på vejene omkring her ...........


Et godt råd til arrangørerne kunne være at huske at få "lokalsprøjten" til at fortælle om det .....


Helene W


Forhandler af:

Cavalor, Marstall, TRM og HorseLux på Sydfyn.


Find os på Facebook - søg på HM Horse Nutrition.


Besøg vores hjemmeside på
www.fodernu.dk




0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor mange
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 10:17

Hvor mange er jer har så været til f.eks. world cup kvalifikationen i Odense?


Her er nærmest alt i efterlyser; siddepladser, skærme med bedømmelsen af forrige øvelse, kommentar fra Dressurens Venner på radio og rideudstyr..


Men så er undskyldningen vel at det er for dyrt?


Når man nu kigger på f.eks. ECCO cup på Broholm, så hav lige i mente at der var fuldstændig gratis entre, og det tæller i min verden for en del.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Moekkvi...
Forfatter: 
Dato:  17-05-2011 10:21

har faktisk en pointe.


I "gamle" dage, her snakker vi vel 15 år tilbage, der var stævner en fest!


Rytterne blev på pladsen efter sit ridt, folk snakkede sammen. Der var altid en god kantine, og efter alle ridt, samlede folk sig som oftest og fik en til det ene ben.


Det var sjældent der var mennesketomt til stævner dengang.



Egentlig skægt at til jagter, som som oftest er røvsyge at kigge på, idet det er svært at se meget mere end et par spring, er der faktisk en del tilskuer, set i lyset af antallet.


Måske fordi de stadig holder på hyggen??


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området.

Lykkepose med div rideudstyr i sælges. Alt fra dækken, jakker, veste, underlag. Nyt/brugt. kontakt via pb

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stævne???
Forfatter: 
Dato:  18-05-2011 00:20

Vicky02, jeg tror du har helt ret. Hyggen og festen er forsvundet. At være til dressurstævne er efterhånden at sidestille med deltagelse i en begravelse - og det endda en yderst kedelig een af slagsen, helt uden gravøl.


De gange jeg har været til større stævner, har jeg altid haft samme fornemmelse som når man kommer ind i en kirke. Folk sidder i små lukkede klynger og hvisker til hinanden og man føler sig totalt alene og malplaceret. Den eneste person jeg nogensinde er faldet i snak med, udover de jeg kendte i forvejen, er ham kantinegutten på Vilhelmsborg. Flinkere fyr forresten.


Næh du, pep showet lidt op! Giv dommerne sådan en BÅT-knap hver, som i X-factor, smid en flok cheerleaders på banen i pausen og afhold Miss-Wet-T-shirt-konkurrence for de 10 bedste ryttere. Også de mandlige selvfølgelig, det er jo dressur vi snakker om og mandschauvinisme hører ingen steder hjemme


Islænderrytterne har opfundet øl-tölt og de mangler sgu hverken tilskuerere eller stemning til deres stævner. Kom ind i kampen dressurryttere og spark lidt gang i festen! Vi lever kun een gang!


Springrytterne har jo også tradition for at smide vinderen i en ordentlig gang mudder. Hvorfor stoppe dér? Smid da 8 tøser i, iført bikini og VUPTI, så er det ikke en tradition men et trækplaster!


Feeeed idé med at vinderen skal mixe en drink, forresten Hvis jeg en dag skulle hive en rød rosette hjem til trofæ væggen, så bliver det Ribena saftevand med hospitalssprit i forholdet 1/9. Yeah! 8 stk af dem og så ud og "mingle"...


Kan forestille mig at hestetøsernes påhæng bliver liiiidt nemmere at lokke med til stævne i fremtiden, med mig ved roret




Love isn´t allways about holding on.

Sometimes, just sometimes,

it´s about letting go...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville gerne have været der
Forfatter: 
Dato:  18-05-2011 07:36

Hvis jeg vidste, det blev afholdt!


På mine kanter var der jydetræf (heste), det kunne jeg læse om i min lokale avis! (Hint)


Jeg synes, dressur er svær at forstå- udover det oplagte. Spring kan man lettere se, hvad der går galt- eller bliver reddet.


Men god oplevelse for publikum synger jeg med på! Det er sååå sidste årtusinde at sidde på jorden, for ikke at tale om at vifte med en paraply....

I godt vejr er det stadig rart at sidde på en stol og få skygge. Hvor svært er det at leje telte?



Mvh Pinny
"En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingenting."
Rune T. Kidde
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  19-05-2011 08:55

Jeg var fuldt ud springrytter dengang jeg red, og derfor havde jeg kun styr på, hvornår der var springstævner, fordi jeg selv skulle afsted, mange af gangene.


Jeg synes ikke der bliver gjort særlig meget ud af at fortælle hvornår der er et stævne. Jeg tager glædeligt til broholm, trods jeg bor i Jylland, de gange hvor jeg ved der er et stort stævne derover, om det er spring eller dressur er mig lige meget.

Havde jeg vidst det var der i weekenden havde jeg også været der, men nej, der er ikke blevet "skiltet" med det, de steder hvor jeg har kigget efter det.


RIP. min elskede Pinocchio. <3

30.05.04 - 02.03.10


Du gjorde mig, til den jeg er idag.
Jeg drømmer om igen at se dig,
at få én dag, én time eller bare ét minut med dig igen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejza manglene tilskuere
Forfatter: 
Dato:  19-05-2011 12:14

hmm søndag var jeg fotograf ved et andet stævne.. (1 kvalifikation til højelse cup på egholm).. hmm men dukker ikke op til, stævner hvor jeg ikke kender nogle der stiller op.. måske andre der har det på samme måde..


Stine nu med Frontiers Chico

ridning skal ikke være en pligt, men noget begge parter synes om, ridning skal være et samarbejde mellem hest og rytter,

derfor spørger jeg min hest!

horses4you.skysite.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Døgnet har kun 24 timer
Forfatter: 
Dato:  19-05-2011 13:14

At døgnet kun har 24 timer er grunden til at jeg ikke var afsted og se god ridning i weekenden.


Når man har 2 heste at ride, familie med mand og barn samt eget firma, så udvælger man stævner hvor det går mindst udover familien - og jeg føler ikke jeg kan være bekendt over for mit barn og ræse landet rundt for at se dressur og være væk i weekenden.


Jeg tager altid til Herning, JBK og i år også VM i Verden, og når der så også bliver brugt weekender på stævner på egne heste, så kan min samvittighed ikke bære at være mere væk fra familien.


Hilsen Mikala

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmm....
Forfatter: 
Dato:  19-05-2011 17:56

tja..grunden til at jeg ikke tager ud og ser stævner er, at jeg ikke bryder mig om den måde folk rider på. kort og godt.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider