Har lige haft en veninde i røret som var sur, skuffet og ked af det...
Må sige at jeg godt kan forstå hende...Og dog...Den er lidt svær...
Hun har været sammen med en i et par måneder....De bor ikke sammen og er sammen et par gange om ugen ca. De er begge jaloux...Ikke ovre i det sygelige men har begge en fortid der gør at der skal vises tillid fra start...
Hun skal så på job i morgen tidlig og er bare derhjemme og vil gå tidligt i seng.
Han ligger syg og ringer så og siger at han lige har drukket en flaske vin...Fair nok...Han har lyst til at gå i byen og gør det om lidt...
Her bliver hun så ked af det...1: han er fuld....2: han skal i byen alene....
Det skal lige siges at begge er voksne mennesker et stykke over de 30 år...
Hun kan ikke forstå hvorfor han vælger at tage i byen alene når han ved at det gør hende ked af det...Han ville absolut ikke bryde sig om det hvis det var omvendt....
Jeg tænker lidt: Har hun allerede fået "ejerfornemmelser" over for ham??? Er det så et sundt forhold???
Jeg har lidt svært ved at sige hvad jeg egentlig mener da jeg kan se det fra begges sider:(
Hvad ville i mene og tænke???
Tina