Fordi når man vælger at bringe så seriøst et emne op til debat, så er det rart at have nogle fakta at forholde sig til; hvor lang tid imellem skyderierne, er godt at have på bordet.
Når Kine spørger til, hvad vi mener om skyderierne, er det nok næppe på den måde, som du har svaret. Men mere:
Hvem har ansvaret? Lærerne? Forældrene? Klassekammeraterne? Samfundet?
Er det for dårligt, at folk ikke er blevet uddannet lidt mere i at se efter tegn på sådanne ting?
At der ikke tages nok hensyn til elevernes psykiske tilstande?
Er der for lidt kontakt mellem skolen og hjemmet? Mellem lærer og elev? Mellem elev og elev?
Kan vi overhovedet placere ansvaret hos nogen?
Der er mange facetter i denne debat, som man er nødt til at tage med in mente - det er jo ikke bare enkelt tilfælde mere.
Det lyder grimt, men for mig at se, er der næsten tale om et "modefænomen". Columbine skyderiet fik enorm opmærksomhed (det kom jo på et tidspunkt, hvor mange nok ønskede at kunne vende øjnene ind mod eget land igen) og er nærmest blevet glamouriceret gennem fx. Bowling For Columbine og i div. medier. Der findes jo en grim vending: "To pull a Columbine..."
Mere magter jeg nok ikke helt at svare her i aften, skriver måske videre, da det er et vigtigt emne at debattere.
Mvh. Simone