Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Sikker-chat

Grundregler

Giv aldrig dine personlige oplysninger om hvem du er til andre på nettet!
Mød aldrig nogen du kun kender gennem chat, uden at have en voksen med!
Bliver samtalen drejet over på noget du ikke bryder dig om , eller du begynder at føle dig utryg - så luk vinduet! Det er dig som bestemmer hvem du vil snakke med og hvad du vil snakke om.

Personlige oplysninger kan være;
Dit fulde navn
Din adresse
Din by
Din skole
Din e-mail adresse
Dit mobil eller hjemme tlf nr

 

Hvad vi gør

Når vi modererer chatten, er det først og fremmest for at passe på jer.

Derfor vil vi ikke se følgende ting ske på chatten
- Provokation, mobning, tilsvining af hinanden eller andre - dette gælder også via beskedcenter!

Hvis en person begynder at mobbe dig, provokere dig eller forfølge dig, så lad være med at give igen.

Opret istedet en sag med beskederne i, så vi kan se hvem det er og hvad personen har gjort/sagt.

Ved dårlig opførsel udgives en advarsel. Man får 1-3 advarsler alt afhængig af hvor "slemt" det man har gjort er og derefter kan og vil man blive bannet.

Husk på at selvom du kun optræder under dit HN-navn over for andre brugere - så kan supporterne se hvem du er - hvilket dog kun sker ved mistanke om svindel med brug af profiler.

 

Mobning

Det bliver mere og mere brugt at mobbe hinanden over Internettet.
Dette er som oftest fordi man ikke behøves stå ansigt til ansigt med "mobberen" og "offeret" og det er nemmere fordi der ikke er nogen forældre eller voksne til at se når mobningen sker.

Men, mobning er ikke noget vi vil se på chatten - bliver du mobbet, skal du kontakte os og fortælle os hvem der gør det. Mobning er en alvorlig ting, også selvom det er på nettet.

Mobning kan være når folk 'forfølger' dig, nedgører dig og din hest gentagne gange, får flere med på idéen og truer dig eller gør grin med dig.

Det er ikke sjovt at blive mobbet, så lad være med at være mobberen. Og bliver du mobbet så fortæl det til nogen - enten til os, eller en anden som kan kontakte os. Så skal vi nok sætte en stopper for det.

 

Der er både juniorer og voksne på Heste-Nettet

Der findes desværre mennesker, som bruger nettet til forkerte ting.
- Nogle få af disse mennesker kaldes pædofile, og de findes overalt på nettet.

De kan desværre også finde deres vej ind på chatten, og netop derfor er det vigtigt at passe på.

En pædofil er;
- En person som kan lide at se på børns kroppe på den forkerte måde.
- En pædofil er en som gerne vil være intim med børn.
- En voksen person, oftest mænd men kan også være kvinder.
- Personen opfører sig tit som om han er din ven, og får dig til at stole på ham og til at forstå at det I 'har' er en 'lille hemmelighed'.
- Har ofte familie selv og ligner ikke en forbryder.

Hvis du er under 18 år og oplever nogle voksne som gerne vil være dine venner, men snakken begynder at tage en forkert drejning så sig fra! Fortæl det til en voksen og til os straks - pædofili er ikke en rar sag og skal stoppes.

Det er nemt at lyve på nettet, og hvis man tror man sidder og snakker med en sød og sjov 16 årig fyr kan det i virkeligheden være en ubehagelig og skummel 40 årig mand. Det er så nemt at fordreje sandheden på nettet, og oftest vil pædofile bruge god tid på at få din tillid og opføre sig som var han/hun din bedste ven.

Heste-Nettet kontrollerer alderen på alle brugerprofiler så den alder, der kan ses på brugerens præsentation normalt er korrekt. Men vi kan ikke forhindre en voksen i f.eks. at udgive sig for et af sine egne børn eller lokke et andet barn til at give sig adgang på barnets profil. Hvis du fatter mistanke om at en bruger på chatten ikke har det køn og den alder, der står på brugerens præsentation, bedes du straks kontakte Heste-Nettet.

 

Mødes med nogen fra nettet

Hvis du som barn i længere tid har snakket med en anden person via nettet, og du gerne vil mødes med personen, så fortæl det til en voksen. Hav en voksen med, når du skal mødes med personen og mød personen et sted i "offentligheden" hvor der er mange mennesker.

Hvis du ikke synes personen ligner fx den alder du har fået af vide eller du generelt føler dig utryg ved det, så gå! Få en voksen til at hente dig eller gå sammen med nogle du kender.

Husk det altid er vigtigt at du føler dig tryg og sikker ved situationen og at der er nogle voksne som ved hvor du er og med hvem.

Din sikkerhed på nettet er vigtig - du ved aldrig hvem der gemmer sig bag skærmen, selvom vi på Heste-Nettet gør vores bedste for at skabe sikre rammer for vores brugere.

Læs mere om din sikkerhed på nettet på www.sikkerchat.dk hvor der er mange gode råd og regler at følge.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider