Velkommen til The Horse Umbrella!

Hos The Horse Umbrella tilbydes du en en bred vifte af de aller vigtigste heste-relaterede produkter og serviceydelser. Vi bestræber os på at skabe balance fra top til tå eller måske rette fra tå til top. Ud fra et holistisk synspunkt ønsker vi at fremme hestens generelle velbefindende, og optimere dens fuktionalitet eksempelvis som moderne sportshest. Paraplyen er heraf naturligvis ment som et billedligt udtryk for de mange felter, der til sammen danner selve paraplyen, ligesom den er kendt som et symbol på beskyttelse.

Om Jakob Grabow:

Jakob har haft hest siden sine helt unge dage og har været sergent i garderhusarregimentets hesteeskadron. Han er grønt uddannet som både faglært landmand, driftsleder og agrarøkonom. Han har arbejdet med showheste og fungeret som stutteribestyrer. Jakob er senest uddannet som beslagsmed nr. 340 (i 2011, dvs. udlært i perioden hvor uddannelsen var tilknyttet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) og beskæftiger sig i dag meget med special- og sygebeslag samt følkorrektioner i samråd med dyrlæger, men naturligvis også masser af alm. beskæringer og skoninger. Jakob er ligeledes virkelig dygtig hvad angår adfærd og at guide ejer. Det ligger for øvrigt Jakob meget på sinde at folk fodrer deres heste korrekt og han vejleder gerne.

Om Signe Græsbøll:

Signe har i sine unge dage som pony- og juniorrytter konkurreret en del i spring på M-niveau og har bl.a. en 3. plads til et distriktsmesterskab på CV’et. Hun er exam. hestemassør og jordbrugsteknolog med speciale i heste (grøn erhvervsakademisk uddannelse som konsulent/rådgiver/melllemleder) samt mesterlærd saddle fitter. Signe har tilbage i 90’erne modtaget undervisning af Hasse Hofmanns beriderelever og er i de senere år bl.a. blevet undervist af Bjarne Nielsen og Thomas Dolleris Larsen. Hun har endvidere deltaget i diverse kurser i horsemanship, dobbeltliner, showtræning, indlærings-psykologi, avl og bevægelsesterapi. Hun har tidligere en årrække levet af at træne heste, dette primært i forbindelse med kåring/tilridning/stationsafprøvninger samt undervise på privat ridecenter. I dag tilpasser og formidler Signe mest sadler og fungerer som underviser på en højskole.






Ønsker du at købe oksekød som giver dobbelt så god smag i munden?
Tjek: http://thehorseumbrella.dk/wormstrup-og-ko/

Læs om vores bidrag og tanker ifht. klima:
Se: http://thehorseumbrella.dk/co2-og-ko-venlig-klimastrategi