Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Anne Vindeløv genvandt Children-mesterskabet

Seks ryttere måtte i omspringning om medaljerne i den yngste klasse ved det store DM-stævne på Tågerup.


Det blev igen i år Anne Vindeløv, der vandt DRF-mesterskabet for Children præsenteret af BPI. Childrenklassen er for børn på 12-14 år, som rider hest i stedet for pony. Hun vandt også på Tågerup i fjor.


Da anden afdeling af mesterskabet blev afviklet ved det store DM-stævne hos Absolute Horses på Tågerup ved Kolding var seks af de ni ryttere, der red fejlfrit i den indledende runde, fejlfrie igen, og det betød, de måtte i omspringning om medaljerne.


Her vandt Anne Vindeløv på Aagaardens Elina i tiden 31,01, og det betød, at guldmedaljen var hjemme. Clara Hallundbæk på Caprice fik sølv tiden 34,71, mens der var bronze til Kaisa Aino Andersen på Lisalotta i tiden 34,85.


Benedicte Truelsen på Quinnie satsede hårdt og var også hurtigst, 29,91, men der røg en bom på den allersidste forhindring, så det blev til fjerdepladsen. Nummer fem blev Hannah A. Rich Kristiansen på Tadonia med fire fejl i tiden 36,51. Den sidste i omspringningen var Anne Katrine Kolborg Johansen, der var så uheldig at fald af Quatron og dermed udgik af omspringningen.

 

13 ryttere var til start i finalen.


Billede

Anne Vindeløv og Aagaardens Elina i fin stil i omspringningen.


Billede

Anne Vindeløv kunne stolt hæve pokalen igen i år. Til venstre er det sølvvinderen Clara Hallundbæk og til højre bronzevinderen Kasa Aino Andersen.


Billede

Clara Hallundbæk på Caprice red sig til en sølvmedalje.


Tilføjet d. 11-05-2013 kl. 14:15 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider