Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vinterudfordringer i hesteholdet

De barske vejrforhold om vinteren rummer en masse udfordringer for hesteholdet og særligt for hestens velbefindende. Øget risiko for dehydrering, vinterkolik og hypotermia, kræver derfor ekstra forebyggelse og opmærksomhed fra hesteejeren i vinterperioden.


De fleste hesteejere har på et eller andet tidspunkt prøvet at stå med en hest der har kolik, men vinteren fører skærpende omstændigheder med sig og øget risiko for at heste bliver dehydreret, får kolik eller hypotermia. Det er noget den enkelte hesteejer bør være opmærksom på og forberedt på, ligesom det er vigtigt at man tager de rigtige forholdsregler for at reducere risikoen for at man ikke pludselig står midt i alle problemerne.

 

Adgang til tempereret frisk vand

Den hyppigste årsag til vinterkolik blandt heste er manglende adgang til frisk ufrosset vand. En hest drikker 40-50 liter frisk vand og kan også i vinterperioden dehydrere hurtigt, hvis ikke den har konstant adgang til friskt rent vand. Heste der har utilstrækkelig adgang til vand, har forøget risiko for dårlig fordøjelse og forstoppelse.

 

Selvom frosset vand er den hyppigste årsag til dehydrering, er det en yderligere komplicerende faktor, at nogle heste simpelthen fravælger at drikke fordi vandet er for koldt. Frostfrie vandsystemer eller andre mere tids- og arbejdskrævende rutiner, kan derfor blive en nødvendighed for dem der har kolikheste, for at sikre at hestene har kontinuerlig adgang til rent vand.

 

Nogle hesteejere mener at der ikke er nogen risiko for dehydrering af hesten, når der ligger sne på foldene. Det er rigtigt at tørstige heste typisk vil prøve at spise sne for at kompensere for væsketab - men lad det være sagt: Sne består hovedsagelig af luft, og er ikke i stand til at kompensere et 600kg tungt dyr, for dets naturlige væsketab. Så adgang til sne og is er derfor en helt utilstrækkelig væskekilde for en hest i vinterperioden!

 

Elektrolytter

Vær opmærksom på, at elektrolytter heller ikke er et alternativ til vand og ikke kan forhindre dehydrering. Elektrolytter øger derimod hestens motivation til at indtage væske. Der er ikke noget til hinder for, at hesten får elektrolytter i vinterperioden, men tilbyd dem separat, evt. via foderet, og lad vandforsyningen være frisk uden tilsætninger af nogen art.

 

Salt tilsat drikkevandet som forsøg på at smelte is i frosne vandkar er også en dårlig ide. Der vil skulle uforholdsmæssigt meget salt til at smelte isen, og desuden virker salt tilsat drikkevandet alligevel ikke til at smelte is ved frostgrader på under 6 grader celsius. Unlad derfor at tilsætte salt til drikkevandet!

 

Udbedring af dehydrering

Er hestene allerede blevet dehydrerede, er behandlingen naturligvis at hesten skal hydreres igen så hurtigt som muligt. Hvis der er tale om grelle tilfælde, hvor hesten er så dehydreret, at den ikke selv vil drikke, kan det være nødvendigt at tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen vil formentlig lægge en slange gennem hesten næse og tilføre orale væsker, og evt. tilføre mineralsk olie til at smøre tarmene med. I de mest alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at tilføre væsker intervenøst via et kateter, for hurtigere virkning, men de fleste dyrlæger vil foretrække at foretage dette indgreb i mere kliniske omgivelser, grundet infektionsfare.

 

Lave kuldetemperaturer

Den næst hyppigste risikofaktor for hesten i vinterperioden er lave kuldetemperaturer. Heste med gode tykke pelse, har ikke de store problemer med at forblive varme på selv de koldeste vinterdage. Dette gælder også selvom de ikke har dækken på, så længe de forbliver varme og har mulighed for at komme i læ for vejr og vind.


Dækkener er nødvendige at lægge på de heste der er klippet, da de har mistet det isoleringslag som en tyk vinterpels giver hesten. Det er til gengæld vigtigt at man bruger dækkener med omtanke, da det ellers kan stille hesten værre end at den går uden dækken. Der skal anvendes en passende tykkelse dækken og det er vigtigt at det regelmæssigt kontrolleres, således at gennemvædede dækkener udskiftes. Fugten i et gennemvædet dækken kan fryse. Hermed indkapsles kulden og kan forårsage at hesten mister vigtig og nødvendig kropsvarme. Hvis hesten går med dækken, er det derfor ofte nødvendigt, at have et par stykker i reserve til at skifte mellem, særligt hvis hesten går ude hele døgnet.

 

Forøg grovfoderandelen

Heste har et større kalorieforbrug om vinteren, alene for at holde varmen. Kroppens fermenteringsproces i stortarmen som nedbryder grovfoder genererer også varme. Ca. 80% af energioptaget i grovfoder anvendes til varmeproduktion hos hesten. At forøge hestens grovfoderration i vinterperioden er derfor et vigtigt bidrag til at hesten holder varmen i vinterkulden, og bør også tildeles på vinterfoldende når jorden er hård og snedækket. Samtidig kan grovfoderet forebygge risikoen for at hesten bliver underkølet (får hypothermia) som betyder at hestens normale kropstemperatur falder faretruende.


Den bedste forebyggelse overfor vinterkolik er, at tilbyde hesten grovfoder døgnet rundt, så kroppens gæringsproces aldrig stopper op eller minimeres. At øge kraftfoderrationen, kan være fornuftig, særligt hvis hesten taber vægt hen over vinterperioden, men det giver på ingen måde den samme varmende effekt som at forhøje grovfoderrationen og sikre hesten kontinuerlig adgang hertil.

 

Mulighed for at søge læ

Hestens mulighed for at søge læ for vejr og vind, er ligeledes vigtigt i vinterpeioden, også for heste som generelt er vant til at gå udenfor i al slags vejr døgnet rundt. Som nævnt kan heste uden problemer modstå meget lave temperaturer, men er de samtidig udsat for store mængder nedbør og stærk vind over længere perioder, vil selv den mest hårdføre hest risikere at blive underkølet, da hesten omsider vil blive gennembødt og kold, hvis ikke den har mulighed for at søge læ.

 

Randbeplantning kan give gode muligheder for læ, men et læskur der er bygget med henblik på, at modstå kraftig vind og ophobning af store mængder sne er ideel. Lettere konstruktioner, som flytbare stålhaller eller telte, kan også anvendes, men de skal forsegles omhyggeligt, for at de ikke skal blæse omkuld og forårsage skade på dyr og materiel, under kraftige vindforhold.

 

Hvis hesten bliver underkølet

Hvis hesten virker usædvanligt inaktiv og sløv og kun unødigt bevæger sig, kan den være blevet underkølet og have hypothermia. Har du mistanke herom, er det første der skal gøres, at tage dens temperatur. Er temperaturen under 35 grader celsius incl. 'chill-faktor' og kan hesten ikke øge læ, så skal den hurtigst muligt fjernes fra elementerne, og sættes på stald for at få varmen og cirkulationen tilbage i kroppen. Så koldt bliver det dog, om regel aldrig i Danmark.

 

Kom kogende vand i hetens drikkevand indtil det er tempereret, tilbyd masser af grovfoder og varm evt. dækkener, eller læg fleece dækken på hesten under et uldækken, hvis hesten er våd. Fleece dækkener er ideelle til at trække fugt væk fra kroppen og efterlade en tør overflade og ulddækkenet holder på varmen.

 

Alt bliver mere besværligt i vinterperioden, især hvis det er rigtig koldt, og hesteholdet er ingen undtagelse. Hypothermia og koliktilfælde som følge af dehydrering, er hyppige blandt heste der som i Danmark oplever vintertilstande med lave temperaturer. De gode nyheder er, at det med lidt særlig opmærksomhed og ændring af ganske få af de daglige rutiner, er muligt væsentligt at reducere antallet af og alvoren af de tilfælde der kan opstå i vinterperioden.

 

Billede

 

Varmblodsheste på vinterfold (foto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 03-12-2014 kl. 18:17 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
27-04-20 Opereret for kolik 3 gange
21-12-19 Vand og dækkener - hvad dækker begreberne over?
16-10-19 Forebyg efterårets kolik og diarré tilfælde
12-07-19 Når græsset skal slås flere gange
27-06-19 Hestens særlige behov i varmen
25-07-19 Husk salt er vigtigt når det er varmt
25-06-19 Fiber til dehydrerede heste i varmen
10-07-18 Københavnerridt: Varme lange ridt
14-05-18 Spyt-test lovende til påvisning af koliksmerter
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider