Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Travbane stiler højt

Nordens ældste travbane i Charlottenlund tænker nyt og stort sammen med baner i Sverige og Norge.

Selv om man er blevet 122 år gammel, kan idéerne og initiativerne stadig sprudle frem. Det er Charlottenlund Travbane beviset på, idet banen har sat endnu en stor satsning i gang, nemlig et tæt samarbejde med travbaner i både Sverige og Norge.

»Vi forventer os meget af samarbejdet, der kan gavne alle, både aktive, hesteejere og tilskuere. Det er vigtigt at skabe noget, som er attraktivt, og dette kan blive travsportens Champion League,« siger Nicolai Kaas, der er kommerciel direktør på Charlottenlund Travbane.

Der skal afholdes en serie af løb på hver af de fem baner på E6's rute gennem Skandinavien: Bjerke, Åby, Halmstad, Jägersro og Charlottenlund. Løbsserien skal være for de absolut bedste heste, og den skal kulminere med en finale, som hvert år skal gå på skift mellem de tre lande. Serien skal afholdes fra april til først i september. Da sæsonplanen for 2013 er allerede fastlagt, bliver serien afholdt første gang i 2014.

Højere præmier
Præmierne i løbene er langt højere i Sverige og Norge end i Danmark, og Nicolai Kaas ser samarbejdet som en mulighed for at få højere præmier i løbsserien i Danmark gennem sponsorer.

»Projektet er oplagt for sponsorer, der har aktiviteter i alle tre lande. Derfor går de fem baner også sammen om sponsorer og markedsføring. Vi synes, at projektet er super cool, og det er fantastisk, at vi kan samarbejde om det. Folk har indset, at vi skal gøre noget for at få vendt den noget negative udvikling,« forklarer Nicolai Kaas, der håber, at samarbejdet kan udvides til at omfatte travbanen i Hamburg, der også ligger på E6's rute.

»Banen er ikke blevet spurgt endnu, men ejeren er meget visionær, og jeg er overbevist om, at han vil gå med,« siger Nicolai Kaas.

Se video om projektet her

Af Hestesportens Medier


Billede

Masser af topsport og tilskuere som her på derbydag skulle samarbejdet gerne medføre. Foto: US Photo.


Tilføjet d. 22-01-2013 kl. 18:54 af i kategorien Travsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider