Fredensborg kommune går forrest for at undersøge mulighederne for at anvende hestemøg til varmeproduktion. Kommunens borgere var inviteret til debatmøde på rådhuset onsdag aften den 9. januar med titlen ' Hestegødning som energikilde'.
Fredensborg kommune, er den absolut heste-rigeste kommune i Danmark. Kommunen har i det sidste års tid haft fokus på, at der består en uudnyttet energiressource i det hestemøg der produceres af de mange hesteejendomme i kommunen. Derfor havde borgmester Thomas Lykke Petersen (A) og viseborgmester Ulla Hardy-Hansen (C), inviteret borgere med særlig interesse for emnet til debatmøde på rådhuset, med emnet 'Hestegødning som energikilde', og havde tillige inviteret en række tekniske og juridiske eksperter på området.
Talstærkt fremmøde af borgere
Der var talstærkt fremmøde fra interesserede borgere, som primært repræsenterede lokale hestestutterier og hestepensioner og andre hesteinteresserede. Efter en indledende velkomsttale af borgmesteren og viseborgmesteren, kom eksperterne på podiet og fortalte både om de tekniske muligheder og de nuværende juridiske begrænsninger. Indslagene affødte efterfølgende mange kommentarer og stor spørgelyst blandt de fremmødte borgere.
Potentiale i hestemøg
Hestemøg kan afbrændes på store centrale kraftværker, men vil også kunne afbrændes i lokale anlæg til nærforsyning i lokalområdet, samt helt individuelle anlæg. I praksis vil et helt almindeligt flis- eller træpillefyr i princippet kunne anvendes til afbrænding af hestemøg, men der er også udviklet specielle anlæg hertil bl.a. i Sverige.
Det blev oplyst, at hestemøget fra omkring 40 heste på et dertil indrettet anlæg, vil kunne opvarme ca. 2.500 m2. Hestemøget kan afbrændes upåagtet som der strøs med halm, tørv, spåner, træpiller hamp, eller kombinationer heraf.
Afgørende for energiudviklingen er andelen af tørstof i hestemøget, men anlæg er dokumenteret til at kunne brænde hestemøg varierende fra 20-80% i tørstofindhold, som er typisk for møddingsaffald. Tørstofandelen er bl.a. afhængig af hvilken strøelse der anvendes, og hvor godt strøelsens sugeevne udnyttes, dvs. hvor grundigt der muges ud. For at højne tørstofindholdet i hestemøget og sikre optimal afbrænding, kan det inden afbrænding f.eks. blandes op med flis, som øger det samlede tørstofindhold.
Tolkning af EU direktiv
I store linjer, er det den danske fortolkning af et EU direktiv, der i dag er den store hindring for afbrænding af hestemøg i Danmark. Derimod er det selv samme EU direktiv tolket forskelligt og helt anderledes i lande som f.eks. Sverige, Tyskland, Holland og Østrig, hvor det i dag har tilladt at fyre med hestemøg.
I Danmark er det derimod forbudt. Såfremt hestemøget ikke genanvendes på markerne, men skal bortskaffes, betragtes det som affald, og skal afregnes som sådan på genbrugsstationen. Det koster med andre ord penge for at komme af med det. I de øvrige lande betragtes hestemøg derimod som biomasse, og hermed som en naturlig ressource.
Affald eller biomasse
Det paradoksale er, at Danmarks udlægning af EU direktivet, har direkte økonomiske konsekvenser for de danske hesteejendomme. Hvis hestemøget i dag afleveres til forbrænding, koster det over 700kr pr. ton at komme af med møget. Blev det i stedet betragtet som biomasse, og hermed som en potentiel energikilde, så ville 1 ton hestegødning i stedet kunne indbringe ejeren en indtægt på ca. 250kr pr. ton. For den enkelte hesteejendom ville hestemøget således repræsentere et aktiv i stedet for en betydelig udgiftspost, som følge af de danske beskatningsregner for henholdsvis affald og biomasse. Det ville dog kræve en ændring af den danske lovgivning og hermed den Danske fortolkning af EU direktivet på området.
Udover fuldstændig afbrænding af hestemøg, er der udført forsøg med delvis forbrænding, hvor der efterlades et biprodukt, der er fuld af næringsstoffer, og som kan føres tilbage til jorden i form af humus og gødning. Humus er værdifuldt og har stor betydning for levende jordorganismer. Den giver jordbunden en god krummestruktur ved at hindre jordbundens lerpartikler i at klæbe til hinanden, og er vigtig for planterøddernes ilt- og vandforsyning. Således er hestemøg potentielt værdifuldt som biomasse, idet det både kan producere varme og samtidigt bringe struktur og næringstoffer tilbage til naturen.
Arbejdsgruppe nedsættes
Fredensborg Kommune håber på, at man i kraft af status som frikommune, kan få tilladelse til at iværksætte en række forsøgsordninger med afbrænding af hestemøg i kommunen, og vil gerne at der arbejdes videre med projektet.
Kommunen har desværre ikke budget afsat til projektet, så de fremmødte interessenter blev på mødet opfordret til at nedsætte en arbejdsgruppe som kunne arbejde videre med emnet. Der var generel opbakning til dette blandt de fremmødte, forudsat kommunen ville bidrage med facilitering af processen samt være med til at sætte den politiske dagsorden. Derudover var der stemning for, at arbejdsgruppen først og fremmest skal afdække muligheden for etablering af mindre lokale anlæg, snarere end store afbrændingsanlæg, da det virker mest lovende.
Fredensborg Kommune vil udsende et nærmere referat fra borgermødet, hvorefter interesserede der ønsker at indgå i arbejdsgruppen kan melde sig.
JP-Photo.dk