Logo used for printing

HN afstemning
Kræver dit opstaldningsted, at din hest er udtaget fra konsum? (Forslag: Nomorehorses)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Nyhed

Landsstævnet i Randers udvider igen.

Det netop overståede Landsstævne på Little Creek Ranch i Randers var igen i år en stor succes. Pernille Bendix og Co havde i år valgt at udvide med flere klasser og dermed henvende sig til en endnu større mængde ryttere.

Vejret var ikke just venligt i Randers, men takket være det store ridehus og den gode stemning gik alting alligevel glat til weekendens stævne.

 

Ud over de mere almindelige klasser som Trail, Pleasure, Showmanship og Reining var der i år åbnet op for flere nye klasser. Der var bl.a. Versatility Ranch Horse Trail, hvor hest og ryttere skal gennemride en forhindringsbane med forhindringer der ligner dem man som cowboy kan komme ud for. Bl.a. at trække en bom med lasso, bære en pose fra a til b, passere en låge og derudover vise ubesværede overgange.

 

En anden ny klasse var Versatility Ranch Horse Working Ranch hvor rytter og hest sammen skal flytte en kalv frem og tilbage og vise at hesten mestrer at styre kalven i den ønskede retning. Derudover var der Working Cowhorse klasser, og man kan håbe at disse nye klasser vil tiltrække endnu flere kvægryttere næste år da det virkelig er sjovt at se på, tempofyld og uforudsigeligt som det nu er.

 

Udover de almindelige klasser var der desuden underholdningsklasser begge dage i form af Freestyle Reining og Freestyle Pleasure hvor rytteren selv planlægger programmet og sætter musik til. I disse show klasser gives der desuden point for udklædning.

 

Udover selve ridningen var der naturligvis den obligatoriske rytterfest lørdag aften, med god mad, musik fra jukeboksen og mulighed for dans til den lyse morgen.

 

Stævnefaciliteterne var naturligvis i top, og hjælperne var på pladserne og hurtige til at få banen klar til de forskellige klasser, så hele stævnet forløb glat sådan som det plejer. Mange af rytterne havde valgt at sætte telte op og benytte sig af de rejste teltstalde til hestenes overnatning.

 

Derudover var der som altid mulighed for at købe god hjemmelavet mad i madteltet, ligesom butikken var åben og i dagens andledning fyldt med gode tilbud til både hest og rytter.

De mange sponsorer havde også sørget for fine præmier til vinderne af klasserne, så selvom man ikke købte ind i butikken var der mulighed for at kæmpe sig til kogebøger, pengepræmier, billetter til diverse seværdigheder og udstyr.

 

Little Creek har endnu engang dannet ramme om et flot arrangement med god stemning, masser af glade ryttere og nye oplevelser for heste, ryttere og publikum.


Start debat

Tilføjet d. 29-07-2012 kl. 22:18 af Merete Mikaelsen i kategorien Konkurrencer.
Tags: Western.

Billede
Billede
Billede


Seneste relaterede nyheder
23-08-12 En hest i et spil Mikado
17-08-12 Seriøs Showmanship i strålende sol
16-08-12 Smuk Performance og Reining i topklasse
16-08-12 Danske medaljer ved Quarter EM i Tyskland
13-08-12 Fuld fart på heste og ryttere ved Paint DM
22-08-12 Danmarksmestrene ved Paint DM
12-08-12 Sol over Paint DM
04-08-12 Paint DM på Louiselund.
28-02-12 Monty Roberts i Herning
22-05-10 Tv2 besøgte westernstævne i Korinth

Seneste nyheder i "Konkurrencer"
14-03-13 Hest og rytter, lørdagens vindere
11-03-13 Vinder af Hovedpræmien fra TIKA Rideudstyr en Wintec Pro Contour sadel til en værdi af kr. 7.499,-
11-03-13 Vinder søndag eftermiddag af et RBH AIR 1 Platinum underlag + matchende bandagesæt
11-03-13 Vinder af 1 dags kursus med Anna Twinney Søndag formiddag
09-03-13 Hest og Rytter, de første glade vindere
21-02-13 Hest og Rytter 2013
04-07-11 Vinderen søndag eftermiddag til landsfinalerne
20-05-11 Heldig vinder af Blue Berry Hill konkurrencen


Informationer om HN

Pris og vilkår for annoncering


Mest populære sider



Logo