Logo used for printing

HN afstemning
Kræver dit opstaldningsted, at din hest er udtaget fra konsum? (Forslag: Nomorehorses)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Nyheder
Nyhed

Værtsklub søges til TREC-stævne og –kursus

 

Dansk Ride Forbund søger værtsklub i distrikt 7, 8, 9 eller 10 til pilotstævne og kursus i TREC efter sommerferien. Den nye breddedisciplin er nemlig blevet så populær, at Dansk Ride Forbund har brug for flere klubber, der er interesserede i at prøve kræfter med TREC.

 

Hvad er TREC?

TREC er sjov og udfordrende for alle ryttere og heste, der nyder en tur i naturen. TREC er en test af rytterens og hestens samarbejde i terrænet, med stor vægt på rytterens evne til at finde vej samt hestens lydighed og erfaring med naturlige forhindringer.

 

TREC består af tre prøver

Den første er orienteringsridt, hvor der skal rides en rute efter markeringer i en bestemt hastighed. Her gælder det ikke om at ride stærkt men om at finde en idealtid.

Anden opgave består af en gangartstest, hvor hesten grundridning og lydighed vises. Her opnår man flest point, hvis man kan vise en langsom kontrolleret galop (trav eller tölt er også en mulighed) og en energisk fremadsøgende skridt. For begge gælder det om at holde hesten i et jævnt tempo.

Den sidste prøve er et terrænridt med overkommelige, naturlige forhindringer. Forhindringerne er noget, man som rytter kan møde i naturen. Rytterne bliver udfordret med overraskende forhindringer som portaler, gangbroer og låger op og ned af bakke.

 

TREC - en disciplin for alle

Man kan vælge nogle opgaver fra, som man ikke mener, man kan gennemføre. Det vigtigste er, at alle får en god oplevelse. Hver enkelt øvelse bliver vurderet af en dommer. Aktiviteterne stiller ikke krav til hestens kvalitet, men derimod samspillet mellem hest og rytter, og derfor kan alle typer at heste konkurrere på lige vilkår mod hinanden.

 

TREC til Landsfinalerne 2013

TREC vil være på programmet til Landsfinalerne 2013, og ligesom i de øvrige breddeaktiviteter kan hvert distrikt holde kvalifikation til Landsfinalerne.

 

Foreløbige datoer for kurser og stævner

Roskilde Rideklub afholder i samarbejde med Dansk Ride Forbund TREC-stævne med forskellige distancer den 30. september i Ledreborg Skove. Kursus er tirsdag den 27. august kl. 17- 22.

Den 23. eller 24. september afholder Mariager og Omegns Køre og Ride Klub TREC-stævne. Nærmere info følger.


Hvis I skulle være interesserede i at afholde TREC-stævne, kan I rette henvendelse til Dorte Nørskov på mail dor@rideforbund.dk


Start debat

Tilføjet d. 13-06-2012 kl. 16:44 af Jean Eriksdatter Slaikjær i kategorien Ridesport.



Seneste nyheder i "Ridesport"
18-05-13 Elsassfonden sponsorer EM i Herning med 1,7 mio.
18-05-13 Arrangørerne bag EM
16-05-13 Lars Bak Andersen dansk mester i ridebanespringning
16-05-13 Emil Hallundbæk mester hos junior
15-05-13 Barbançon flytter fra Anky
15-05-13 Dressurryttere til start ved internationale stævner
14-05-13 Resultater fra München
14-05-13 Flot dressur ved ECCO Cup i Middelfart
12-05-13 Camilla Fliedner Ernst sikker vinder af U21
11-05-13 Sidste klargøring i Bernstorffsparken


Informationer om HN

Pris og vilkår for annoncering


Mest populære sider



Logo