Logo used for printing

HN afstemning
Skal dyrlægen kunne holdes ansvarlig, hvis denne har overset noget ved handelsundersøgelsen? (Forslag: Holi D (Holiday))

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Nyhed

Trippelsejr i Jydsk Derby

Træner Bent Olsen havde en fantastisk dag på Jydsk Væddeløbsbane, da hans heste blev et, to og tre i provinsens største galopløb. Desuden vandt han dagens andet hovedløb.

»Personligt er det en kæmpe tilfredsstillelse at være træner for de tre første heste i mål, men omvendt kan jeg ikke gøre alle tilfredse, når der er tre af mine heste med tre forskellige ejere med i løbet. Det giver altid lidt selvkritik, fordi man synes, at man har gjort det yderste for hver hest, men kun én kan vinde,« sagde en meget glad træner Bent Olsen efter sejren i Tuborg Jydsk Derby med Jubilance, der blev redet af Rafael Schistl.

Også ejer Lone Kaj-Nielsen fra Hillerød var oppe i skyerne over sejren.

»Det er helt forrygende, at jeg skal prøve at vinde løbet to gange, for to år siden med Boxing Day og så i dag med Jubilance. Det er helt Bents fortjeneste, for det er ham, som købte hesten til mig i England sidste år,« fortæller Lone Kaj-Nielsen. Hun bød først på hesten, som blev nummer to i løbet, East Meets West, som Bent Olsen købte til en anden ejer.

»Den blev for dyr, og desuden kunne jeg bedre lide afstamningen på Jubilance,« uddyber hun og kunne også glæde sig over de 162.300 kroner i førstepræmie samt ærespræmier.


Kæmpe overraskelse i Stormagasin Sallings Petit Prix
Bent Olsen stod også for den store overraskelse i Stormagasin Sallings Petit Prix, hvor Majestic Downing og Farzan gjorde op om sejren. Hvis sejren til Majestic Downing var en overraskelse for publikum og spillerne, så var den en endnu større overraskelse for jockey Jacob Johansen.

»Det er sgu meget godt trænet, Olsen,« udbrød han spontant med et stort grin i vindercirklen til Bent Olsen, der også ejer den brune vallak. Som forklaring på sejren sagde han:

»Det er en god hest, som jeg har givet mange penge for - cirka 130.000 kroner - men han har ikke været klar før nu,« fortalte Bent Olsen, der selv ejer hesten, fordi han ikke kan finde en køber til den. Der var 47.500 kroner i førstepræmie.

Af Hestesportens Medier


Billede

Jubilance vinder sikkert Tuborg Jydsk Derby for jockey Rafael Schistl. Foto: Ole Hindby.

 


Billede

Jubilance og ejer Lone Kaj-Nielsen til venstre. Til højre er det træner Bent Olsens datter, Lea. Foto: Ole Hindby.


Start debat

Tilføjet d. 04-06-2012 kl. 14:19 af Jean Eriksdatter Slaikjær i kategorien Galopsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean



Seneste nyheder i "Galopsport"
04-05-13 Interview med træner og opdrætter Gert Larsen
05-03-13 Stjerne med kant
05-03-13 Galoptræner er vendt hjem til Danmark
05-01-13 Jeg er så stolt
04-01-13 Træner kan blive årets komet
19-11-12 Fra topjockey til toppost i Sverige
05-11-12 Det var en oplevelse for livet
03-11-12 Galoprytter skal i audiens
27-10-12 Stutteri Hjortebos forrygende dag
27-10-12 Det er stort at blive champion


Informationer om HN

Pris og vilkår for annoncering


Mest populære sider



Logo