Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Adelinde og Parzival vandt igen

Sidste års vinder i Leipzig, gjorde det igen. Adelinde Cornelissen er årets vinder af Reem Acra FEI World Cup Finalen med 86,214 %.

Adelinde Cornelissen viste et utrolig velredet program uden fejl. Musikken passer perfekt i rytmen og takten til programmet. Parzival er usædvanlig stærk i passage og piaffen udføres rytmisk og taktfast som et maskineri. Alt i alt et teknisk svært program med en detalje til slut med dobbelt piaff-piruetter til begge sider.

Jenny Schreven og den 20 årig Krawall have et rigtig fint program, hvor passagen var dejlig op-ad-bakke samt et godt galopprogram, hvor både piruetterne og 1ér changementerne var gode. Dejligt at se en ældre hest uføre et program så flot og villigt. Ekvipagen blev belønnet med 73,464 %.


Billede

Jenny Schreven og Krawall (JP-Photo)

Norske Siril Helljesen og den dansk avlede DV-hoppe Dorina e. Blue Hors Don Schufo/Ragtime red et flot og fejlfrit kür program hvor musikken supplerede hesten perfekt. Højdepunkter i passage og piaff, i perfekt rytme til musikken. Sluttede med en score på 73,107 %.

 

Billede

Siril Helljesen og Dorina (JP-Photo)

.
Tinne Vilhelmson-Silfven og Don Auriello red deres nye kürprogram, som er lavet specielt til lejligheden. Don Auriello er en fantastisk smuk og letfodet hest, der konstant står flot og let fortil. Ekvipagen viste super trav øgninger og rigtig flotte 1ér changementer. Piaffen kunne dog være med en smule mere power bagfra, ikke des do mindre sluttede parret med 74,393 %.


Billede

Tinne Vilhelmson-Silfven og Don Auriello (JP-Photo)

En fantastisk oplevelse var det at se Helen Langehanenberg og Damon Hill´s kür-program. Ekvipagen leverede et ridt i verdensklasse. Den smukke og elegante hingst dansede hele vejen igennem programmet og var fænomenal i både piaff og passage samt overgangene imellem. Desværre mislykkede en ellers teknisk svær detalje med traverser i passage. Det er fantastisk at se en hest på højeste niveau, der stadig skridter rent, rummeligt og taktfast igennem, dette må virkelig sige noget om den træning Helen ligger i sine heste. Et smukt redet program til musikken, der blev belønnet med 85,143 % og dermed en placering på andenpladsen.


Billede

 

Billede

Helen Langehanenberg og Damon Hill (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Patrik Kittel og Toy Story startede ud med et fantastisk trav program. I alt et velredet program af Patrik Kittel, hvor musikken passede rigtig godt til programmet. Ekvipagen sluttede således af med en score på 75,411 %.

 

Billede

Patrik Kittel og Toy Story (JP-Photo)

 

Richard Davison og Hiscox Artemis red et flot program, hvor højdepunkterne lå i piaff og passage der blev redet perfekt til musikken. Ekvipagen fik ligeledes vist en flot travers i passage, og sluttede dermed på femtepladsen med 78,536 %.


Billede

Richard Davison og Hiscox Artemis (JP-Photo)

 

Hans Peter Minderhoud og Glock´s Tango havde også et rigtig fint program, dog kunne piruetterne være mindre og piaffen mere aktiv. Parret sluttede med 76,143 % og en sjetteplads.


Billede

Hans Peter Minderhoud og Glock´s Tango (JP-Photo)

 

Sidste rytter var italienske Valentina Truppa og Eremo del Castegno, der leverede et fantastisk ridt med højdepunkter i både piaff og passage. Musikken passede perfekt til hestens bevægelser, ligesom rytmen i piaff og passage blev suppleret perfekt. Med 1ér changementer ført med én hånd blev det i alt 81,232 % og dermed en tredjeplads til den italienske rytter.

 

Billede

Valentina Truppa og Eremo del Castegno (JP-Photo)

 

Billede

Årets vinder: Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival (JP-Photo)

 

Se resultaterne her.


Tilføjet d. 21-04-2012 kl. 18:20 af i kategorien World Cup.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider