Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1. halvdel af World Cup Finalen Kür

Så er World Cup finalen skudt i gang og ligesom i går får alle ekvipagerne en kommentar med på vejen ud. Rytternes point og karakter fra i går er slettet og rytterne rider i dag med tavlen visket ren.


Første ekvipage var australske Rachael Sanna og Jaybee Ababaster. Jaybee går i dag momentvis lidt snævert fortil, men får lavet flotte piaff-øvelser med god rytme. Rigtig fint galopprogram med flotte galop traverser og virkelig fine centrerede galop piruetter samt perfekte 1ér changementer på buet spor. Alt i alt var det en bedre tur end i går, hvilket i dag blev belønnet med 71,321 %. Karaktererne for den tekniske del varierede fra de 7 dommere med 65 % til 72,75 %.

 

Billede

Rachael Sanna og Jaybee Ababaster (JP-Photo)


Mikaela Lindh var næste rytter på banen. Mikaela rider for Finland, men er bosiddende i Danmark, hvor hun trænes af Jon D. Pedersen. Mikaela rider DV-vallakken Skovlunds Mas Guapo e. Master/ Cannon Row xx. Ekvipagen viste et flot kür program, som var smukt redet til musikken. Højdepunkter i galopprogrammet, med flotte galop traverser. Piaffen kunne være lidt mere aktiv og taktfast. Ridtet blev belønnet med 71,768 %.

 

Billede

Mikaela Lindh og Skovlunds Mas Guapo (JP-Photo)

 


Polske Katarzyna Milczarek red den smukke skimlede Ekwador. Ekvipagen blev desværre diskvalificeret pga. en lille rift fra sporen, hvor blodet kunne ses på den lyse skimmel.

 

Billede

Katarzyna Milczarek og Ekwador (JP-Photo)


Amerikanske Jan Ebeling og Rafalca havde et rigtig fint program med højdepunkter i piaff og passage, hvor Jan mod slutningen lavede flotte piaff-piruetter og slutter af med passage ført med én hånd, frem mod afslutningsparaden. Det var en tydeligt glad og tilfreds rytter, der forlod banen til stor applaus. Programmet blev belønnet med 69,875 %.

 

Billede

Jan Ebeling og Rafalca (JP-Photo)


Shawna Harding, der ligeledes havde taget turen til Europa fra USA red DV-vallakken Come On III. Come On var desværre lidt spændt i dag, hvilket giver små fejl i flere af øvelserne. Come On kunne desuden vises mere lidt mere udtryk i piaff og passage end vist i dag. Resultatet blev 68,821 %.

 

Billede

Shawna Harding og Come On III (JP-Photo)

 

Michal Rapcewicz og Randon viste derimod masser af udtryk og energi i deres piaff og passage, med bla. en fantastisk afslutnings piaff. I galopprogrammet indløb ærgerlige fejl pga. en lidt for opmærksom hest på omgivelserne. Til gengæld slappede Randon helt af i skridtprogrammet og fik dermed vist en rigtig fin skridt. Slutscoren blev 65,804 %.

 

Billede

Michal Rapcewicz og Randon (JP-Photo)

 

Isabell Werth og El Santo NRW tog fuld revanche fra gårdagens skuffende ridt, og red i dag et fantastisk kür program, hvor musikken passede perfekt til hesten og gav ridtet yderligere energi. Eneste svaghed er piaffen, der stadig kunne være mere aktiv og stabil. Isabell sluttede med 79,964 % og fører dermed finalen her før pausen.


Lone Jørgensen og FBW De Vito havde også et rigtig fint kürprogram, hvor musikken ligeledes supplerede hesten godt. Lone startede lidt uheldigt ud, med at tabe den ene tøjle efter indridningsparaden, men får med et smil på læben samlet tøjlen op og fremvist et fantastisk travprogram med virkelig flotte øgninger og traverser. Vores danske repræsentant sluttede af med 73,589 %.

 

Billede

Lone Jørgensen og FBW De Vito (JP-Photo)

 

Sidste rytter før pausen var Nadine Capellmann og Girasol, som red et fejlfrit program i god harmoni til musikken. Girasol imponerer med en flot front og gode forbensbevægelser, der især kommer til udtryk i piaff og passage. Ekvipagen scorede 75,696 %.

 

Billede

Nadine Capellmann og Girasol (JP-Photo)

 


Billede

Isabell fører klassen før pausen med El Santo.

JP-Photo


Tilføjet d. 21-04-2012 kl. 16:01 af i kategorien World Cup.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider