Logo used for printing
Nyheder
Nyhed

Diarado 3. i finalen

Den danskavlede hingst Diarado vandt bronze i dagens finale for de 5-årige springheste ved det tyske Bundeschampionat, hvor de holstenske blodlinier i særdeleshed dominerede top fem. Fire ud af de fem førstplacerede kommer ud af holstenske hoppestammer.


Finalen afvikledes over to runder, begge med stilbedømmelse, hvor Diarado (Holst. e. Diamant de Semilly/Corrado I/Contender opdrættet af Klaus Tingholm Kristensen) sluttede finalen med to gange karakteren 9,0.


Klassen blev vundet af Con Chello (Ba-Wü. e. Chello I/Come On/Ricardo) under den tyske landsholdsrytter Philipp Weishaupt som i dagens første runde sprang til 9,5 og i den anden runde til drømmekarakteren 9,8.

Con Chello er ejet af B&S Sportpferde, som også ejer de fleste af Ludger Beerbaums topheste. Con Chello står også til avlsbenyttelse hos netop Beerbaum.


Under Eva Deimel sprang Carell (Westf. e. Cayetano L/Contender/Famos) sig til en sølvmedalje med karaktererne 9,3 og 9,6.


Fjerdepladsen besatte Cole Porter (Westf. e. Cornet Obolensky/Cassini I) under Michael Symmangk med 8,5 og 8,8 foran Qui Lago (Zweibrücker e. Quidam's Rubin/Lago Maggiore) under Toni Hassmann med 8,6 og 8,6 på femtepladsen.


Vanen tro dominerede de kårede hingste finalen og fire af de fem førstplacerede er da også alle kårede hingste. Kun den fjerdeplacerede Cole Porter er så vidt vides ikke kåret.


Se videoer fra Bundeschampionatets første runde i onsdags i de følgende links

Con Chello (YouTube)

Carell (YouTube)

Diarado (YouTube)



Tilføjet d. 05-09-2010 kl. 15:22 af Florinda Pieterse.

Kategori: Ridesport. Tags: Diarado, Bundeschampionat, 5-års, Con Chello, Carell, Bastian Freese, Cole Porter og Qui Lago.



Seneste relaterede nyheder
05-11-11 Internationalt efterår i Holsten - VIDEO
23-10-11 Jennifer og Detroit sejrede i 5-års finalen
03-10-11 Danske hingste udtaget i Holsten
31-08-11 Danske ryttere og heste til Bundeschampionatet
04-09-10 Danskejet pony i finalen ved Bundeschampionatet
03-09-10 Fantastiske Diarado gør det igen
02-09-10 Tyske championatsfinaler skudt i gang
29-08-10 Dronning Camilla af Vilhelmsborg
03-08-10 Diarado på sejrskurs

Seneste nyheder i "Ridesport"
05-02-12 Danmark – Tyskland 4 – 2
04-02-12 Parzival er Årets KWPN Hest 2011
04-02-12 Chippendale, Bon Bravour og Apache vandt i finalen
04-02-12 God ridning på Vilhelmsborg
03-02-12 Siril får OL-støtte via Facebook
03-02-12 Østrigske Gaston Glock indgår 10-årig sponsoraftale med Gal, Minderhoud og Werner
04-02-12 Reglementerne for 2012 i dressur, military og distance er klar
03-02-12 Tænk hvis du var skyld i, at dit ridehold kom gratis til Club La Santa..
31-01-12 Sjef Janssen er Raths nye træner – men først efter OL 2012
31-01-12 Giv en ung en oplevelse for livet!


HN afstemning
Hvilket grovfoder får din hest? (Forslag: Julie ♣Platiano♣ )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater


Logo