Logo used for printing
Nyhed

Flotte resultater ved EM i dressur

Anna Kasprzak sætter suverænt dansk punktum ved EM i dressur


Anna Kasprzak og Blue Hors Future Cup leverede en pragtpræstation i den individuelle kür-klasse ved EM for ungryttere, hvor ekvipagen sikrede sig en fornem bronzemedalje. Med hele 5 medaljer kan Danmark hermed sætte et fornemt punktum for EM for junior- og ungryttere i Kronberg i Tyskland, hvor både junior- og ungrytterlandsholdet høstede bronze, juniorrytter Cathrine Dufour tog 2 individuelle sølvmedaljer, og Anna Kasprzak satte sig på individuel bronze i kür.


Stærk præstation fra Anna Kasprzak

Med 77,300 % i küren viste Anna Kasprzak og Blue Hors Future Cup, hvorfor de hører hjemme i den absolutte verdenselite. Den danske ungrytterekvipage har gennem de seneste år indkasseret et hav af topplaceringer for deres kür-program, og den 25. juli kulminerede det med en fortjent EM-bronzemedalje.


"Det er simpelthen så fortjent og så stærkt redet af Anna. Det er den perfekte finale på hendes sidste år som ungrytter. Med de præstationer, som vores junior- og ungryttere har leveret her ved EM, ser fremtiden strålende ud for dansk dressur. 5 medaljer er simpelthen bare suverænt", siger Hans Christian Matthiesen, holdleder for junior- og ungrytterne i dressur.


Danskernes EM

EM for junior- og ungryttere 2010 har været særdeles succesfuldt for Danmark. Torsdag den 22. juli vandt både junior- og ungrytterne bronze, mens juniorrytter Cathrine Dufour tog 2 individuelle sølvmedaljer den 24. og 25. juli. Og med Anna Kasprzaks bronzemedalje i kür kan dansk dressur nu bryste sig af 5 flotte EM-medaljer.


Fine danske kür-præstationer

Ungrytterne Camilla Orloff og Anne-Kathrine Elkjær Holm var også i aktion i kür-klassen søndag. Camilla Orloff på Utah viste et flot program til 72, 000 %, der rakte til en 9. plads, mens Anne-Kathrine Elkjær Holm og Bernstein indtog 15. pladsen med 64,450 %.


EM-guld til Fabienne Lütkemeier

Det blev tyske Fabienne Lütkemeier på D'Agostino, der tog guldet i den individuelle kür ved EM med 79,350 %, mens sølvet gik til hendes landskvinde Sanneke Rothenberger på Deveraux OLD med 79,000 %.

Kilde: Pressemeddelse


Del på: Facebook Email


Tilføjet d. 26-07-2010 kl. 16:38 af Caroline Rødsgaard.

Kategori: Nyheder generelt.



Seneste nyheder i "Nyheder generelt"
06-09-10 De heldige vindere søndag
04-09-10 De heldige vindere
04-09-10 Hesteshow i billeder
04-09-10 Verdenskendt berider gæster Store Hestedag
04-09-10 Fart, sjov og sammenhold!
04-09-10 Konkurrencer og opvisninger i Roskilde
04-09-10 Fra de store til de små i Roskilde
04-09-10 Besøg Store Hestedag i weekenden
01-09-10 Ingen ridder uden hest
01-09-10 Ridderne rider igen


HN afstemning
Skal du til Store Hestedag?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Ris & Ros


Logo