Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Verdenseliten på Vilhelmsborg

De største stjerner

Verdens ultimativt bedste springrytter, Ludger Beerbaum fra Tyskland, kommer til Danmark i oktober, hvor han skal deltage i World Cup kvalifikationen den 24. - 27. på Vilhelmsborg.

Den 38-årige springrytter ligger urørlig på verdensranglistens 1. plads, og det er der ikke noget at sige til.
I bagagen har han en imponerende liste af resultater, hvoraf kan nævnes, at han er regerende OL-vinder for hold, tidligere OL guldvinder individuelt, europamester, tysk mester syv år i træk og vinder af adskillige World Cup kvalifikationer.

Senest vandt han ugen før VM verdens dyreste Grand Prix springning i Canada med den nette præmiesum på 220.000 amerikanske dollars.

Ludger Beerbaum deltager på hingsten Goldfever, som han vandt OL-guld på i Sidney 2002.

Med Ludger Beerbaums entré er der ingen tvivl om, at World Cup stævnet på Vilhelmsborg bliver det mest stjernespækkede nogensinde i Danmark. Det lover ridning og springning i absolut verdensklasse - det kan simpelthen ikke gøres bedre - og det bliver en kæmpeoplevelse for ridesportens mange tilhængere at komme så tæt på det ypperste i springsporten.

Thomas Velin og Tina Lund
Men det er naturligvis ikke kun den udenlandske kransekagetop, der kommer til Vilhelmsborg. Den danske elite vil selvfølgelig også være på plads.

27-årige Thomas Velin fra Fredensborg bliver en af de danske ryttere, der skal kæmpe om en medaljeplads, og det samme gælder 21-årige Tina Lund fra Skævinge, som kan kalde sig både dansk-, nordisk- og europamester for ungryttere.

Det vil senere blive meddelt, hvem de sidste 6 danske ryttere er.

Udover World Cup kvalifikation vil der desuden være Pony Grand Prix og Junior- Ungryttere Klasser, hvor de to landshold, som red EM, er tilmeldt.

Udover at lokke de mange store stjerner til Danmark, er det også lykkedes arrangørerne at skaffe en hovedsponsor for World Cup'en, som nu hedder Mentos World Cup.

[Kilde:Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 25-09-2002 kl. 12:41 af i kategorien World Cup.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider