Logo used for printing
Nyheder
Nyhed

Friesere viser vejen

Den 6 års vallak, Garrit van Dwingeloo, ejet af Marie Holst, har netop vundet Trav Cuppen i Dansk Frieser Forbund, sammen med rytter Hanne Ellegaard. Marie Holst's anden frieser, den kun 4 års Okke fan Hofhus, fik til frieser-dressur stævnet i Randers i weekenden henholdsvis en første og en andenplads og vandt dagens ekvipage med den højeste procent på 67,5%. Men ifølge ejer Marie Holst, er det bestemt ikke kun til frieser-stævner at de 2 friesere kan gøre sig gældende, men i høj grad også blandt "almindelige" heste.


"Okke er en lille dressur-stjerne på vej, han starter hver weekend det overhovedet kan lade sig gøre, og det er blevet til: To førstepladser i Aabenraa Rideklub med over 70%, en førsteplads i Hammelev, på 69% , en andenplads i kolding med 67,8% og en første-plads i Hammelev til et frieser-stævne med hele 71% . Okke fan Hofhus må selvsagt kun starte LC pga. hans alder", siger ejer Marie Holst lidt ærgerligt, men glæder sig naturligvis over de åbenlyse dressurtalenter. Hun fortæller, at det til dagligt er rytter Hanne Ellegaard, der står for hestenes dressur-uddannelse.


"Det er et par skønne heste, der gerne vil arbejde og de elsker dressuren, såvel som skovturen, men det bedste er dog en tur for vogn i to-spand. Især den 6-års vallak elsker at komme en tur ud til kusk Lars Dau, hvor både ejer og rytter får undervisning i kørsel", fortæller Marie Holst.


"Vi får rigtig mange positive oplevelser, især ude til stævnerne, hvor vi får mange positive kommentarer fra andre ryttere, tilskuere og dommere. Som frieserejer oplever vi i hvert fald ingen diskrimination, som det tit høres blandt frieserfolk - tværtimod." Marie Holst fortæller, at den 4 års hingst Okke skal gå en egnetheds-test i weekenden, "Den tror og håber vi, at han klarer godt".


Læs alle resultater fra: Dansk Frieserforbunds Pavo Dressurcup








Tilføjet d. 13-11-2008 kl. 11:44 af Shaila Sigsgaard.

Kategori: Nyheder generelt.


Okke efter weekendens stævne. Foto: Marie Holst.


6-årige Garrit van Dwingeloo har netop vundet Trav Cuppen i Dansk Frieser Forbund. Foto: Marie Holst.



Seneste nyheder i "Nyheder generelt"
30-01-12 Forsømt hests hove var en halv meter lange
29-01-12 Dyrehavegaard lukningstruet
29-01-12 Nyt fra Hestekongres 2012
30-01-12 Fyraftensmøde om vaccinationsregler
29-01-12 Vanrøgtsag i Faaborg på Fyn
29-01-12 30 heste dumpet som skrald
29-01-12 Ung gardehusar hædret med Hestens Værns ur
26-01-12 Har du bygget stald fra bunden?
21-01-12 Dansk hestevæddeløbssport til hingstekåring i Herning
13-01-12 Frida Laursen er gået bort


HN afstemning
Er din hest gået igennem bunden på traileren? (Forslag: Trine Faurby Jensen)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater


Logo