Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spejl kan reducere stress hos hesten

Redwings Horse Sanctuary er et rehabiliteringscenter, som tager imod gamle, syge eller skadede heste. De vil nu installere spejle i alle deres bokse, for at mindske stress hos deres heste. Og det virker, så nu har den velgørende organisation sat specialhærdede akrylspejle på indkøbslisten i 8 af deres afdelinger.


Red Wings har sandsynligvis skelet til den britiske undersøgelse af spejles effekt på heste fra sidste år. I 2007 udførte den britiske forsker, Rachel Kay fra Nottingham Trent University, nemlig en undersøgelse på 12 transport-uvante heste. Her viste det sig, at et spejl ved siden af hesten havde en dæmpende effekt på stressede heste. Alle heste i gruppen med spejle udviste mindre tegn på stress og fik målt en lavere puls end gruppen, som blev transporteret uden spejl.


Opsummerende konkluderede Rachel Kay således i undersøgelsen: "Mine anbefalinger fra studiet er, at transportere heste med et spejl, da de virker meget mere afslappede, selvom levende selskab er bedst. Den positive ædeadfærd var også interessant; Det kunne være interessant at undersøge effekten af et spejl i stalden på enlige eller rehabiliterede heste", udtalte forskeren således for et års tid siden. Red Wings har således fulgt forskerens anbefalinger til punkt og prikke i deres daglige arbejde med hestene:


Nicola Markwell fra Red Wings forklarer, at de hele tiden har mange heste i længerevarende karantæne, når de kommer ind. De keder sig bravt. Men mange af hestene har også store problemer med at blive læsset og transporteret. En 27-årig pony-hoppe, navngivet Flash, er et godt eksempel på dette, fortæller hun. Flash fik installeret et akrylspejl under transporten til heste-internatet, og det hjalp virkelig. Hun stod helt stille, selv da et hjul skulle skiftes under den lange køretur.


Selvom de fleste heste går ude i flok hele året rundt, er det nødvendigt, at de kommer på boks, når de skal dyrlægebehandles. Og ikke mindst, når de skal i længerevarende karantæne ved ankomst til rehabiliteringscentret, fortæller hun. Spejlet kan slå noget af en kedelig ventetid ihjel. Så personalets erfaring med brugen af spejle er virkelig positiv, selvom der naturligvis er aggressive heste, som bestemt ikke bryder sig om, at der pludselig er en anden hest i deres boks.


Heste der lider af seperationsangst kan også have glæde af et spejl, men det er naturligvis vigtigt at huske, at et spejl ikke er et substitut for en anden hest, slutter hun.

Der er nu en spejlfabrikant, der har set en mulighed for at markedsføre sig, så han har sponsoreret et stort antal akrylspejle til det velgørende formål, står der at læse på Redwings hjemmeside.


www.redwings.org.uk


 

Tilføjet d. 16-09-2008 kl. 10:22 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider