Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hoppe med protese spreder håb

Molly var en af de mange ofre for orkanen Katrina i Louisiana i USA. Hoppen overlevede først orkanen, siden blev den skambidt af en hund for efterfølgende at kæmpe sig igennem en større operation, hvor hoppen fik sat sit forben af. Nu fungerer Molly som maskot på et internat, hvor hun spreder håb til nødstedte og sygdomramte på hospitaler mv.


Den skimlede ponyhoppe kom væk fra sin evakuerede familie, da orkanen brød ud, og vandrede rundt i adskillige uger, før hun blev reddet af et internat. Men skæbnen ville at hoppen blev angrebet af en pittbullterrier. Den skambed ponyen så massivt, at der lynhurtigt gik infektion og siden koldbrand i det højre forben. Hoppen blev behandlet for infektionen af dyrlægen Allison Barca, der rådspurgte eksperterne på Louisiana State University om der var mere at gøre for hesten, for det så slemt ud.


I første omgang afviste de hesten af dyreetiske årsager, men den internationalt anerkendte kirurg, phd. Rustin Moore ændrede alligevel mening efter at have undersøgt og observeret hoppens reaktionsmønster. Hoppen var nemlig ekstraordinært påpasselig med at ligge på begge sider, så ponyen ville sandsynligvis ikke få problemer med trykninger eller liggesår, skønnede han. Desuden var hun nem at håndtere, og skånede sit skadede ben på rette vis, ved skiftevis at fordele vægten fra ben til ben, uden på den måde at belaste det raske forben unødigt hårdt. Dét og hele hoppens forhistorie og overlevelsesinstinkt, var alt sammen noget, der kunne tale for at operere den viljestærke hoppe - trods de dystre udsigter med protese.


Dyrlæge Rustin Moore indvilgede derfor i at fjerne højre forben, og fik bygget en protese til hoppen, der uden større komplikationer fandt sig i dels protese og dels de smerter der var forbundet med operationen.


Den faste dyrlæge Allison Barca oplyser at hoppen har vænnet sig til protesen. Hoppen har taget på i vægt og ser ud til at trives, oplyser hun. "Hoppen kommer selv hen for at få enten fjernet - eller få påsat protesen på den korte stump ben, der stadig er tilbage". Og nogle gange smutter hun bare fra én, fortæller dyrlægen og tilføjer, at det skam godt kan være temmelig svært at fange en trebenet hest, der ikke gider fanges.


Hun bliver aldrig en normal hest igen, men efter alt hvad hesten har gennemgået, kan hun måske sprede håb til andre ofre for katastrofen, udtaler dyrlægen. Under selve protesen er der indgraveret en smiley, som hun efterlader sig som "hovspor" når hun humper af sted. Ejeren af internatet bruger nu hoppen til velgørende formål på hospitaler, rehabiliteringscentre mv.


Kilde: The Manure Pit



 

Tilføjet d. 30-05-2008 kl. 11:35 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider