Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tips til valg af hingst


Foråret er kommet. Men for mange kan valget af hingst være en sand jungle at finde rundt i. Med det store udbud af hingste, som står til rådighed for hoppe-ejerne, kan det nemlig være svært at danne sig et overblik over, hvilke hingste, der rent faktisk passer til den hoppe, man gerne vil have bedækket. Eller til det temperament, der forventes til det kommende føl.


Parret Niels Grøndahl, uddannet inseminør på Danmarks ældste Hingste-depot i Støvring og Irene Braun, tidligere tysk konkurrencerytter, giver her et par råd med på vejen.


»Først og fremmest afhænger valg af hingst selvfølgelig af, om man skal bruge afkommet til spring, dressur, fritidshest eller allround. Derpå skal man se på hoppens stærke og svage sider og vælge hingste, der supplerer hoppens egenskaber. Altså er stærk, hvor hoppen er svag,« siger Niels Grøndahl.


Men noget af det allervigtigste er at vælge en hingst med et godt temperament, fremhæver Irene Braun.Man bør, ifølge parret, ikke udelukkende gå efter en høj kåring og avlsindeks, for gode karakterer i bygning og bevægelse hænger ikke altid sammen med et godt temperament.


»Mange af de internationale topheste har ikke det bedste temperament. Til gengæld har de et ekstra gear,« siger Niels Grøndahl.


Vil man avle heste, som almindelige mennesker også kan omgås, skal man altså fokusere på temperamentet. Og her kan det være en god ide at vælge ældre hingste, så man ved, hvordan de avler, og kan studere deres afkom.


»Hingstens præstationslyst, villighed og ridelighed er også vigtigt. Ofte er de bedste rideheste ikke de kønneste og de dyreste ikke de bedste. Faktisk er det bedre at bruge pengene på en god avlshoppe i stedet for at betale meget for en bedækning hos en dyr hingst,« anbefaler parret og råder folk til at stole på deres instinkt og førstehåndsindtryk. For man skal også kunne lide hingsten.


Kilde: Land & Liv



 

Tilføjet d. 11-04-2007 kl. 12:54 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider