Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Auktionsføl på Grand Prix-kurs

Det tidligere eliteauktionsføl Naturgaarden's Monique markerer sig i lilletur i Florida efter flotte præstationer ved Global Dressage Festival i Florida, og bliver forberedt på sin Grand Prix-debut, hvilket glæder både det danske avlerpar og hendes nuværende ejer og rytter Jane Cleveland

 

Overhaler sin far Tailormade Temptation indenom

Den nu 8-årige DV-hoppe Naturgaarden's Monique (e. Tailormade Temptation / Matador), der er opdrættet af Tove Nielsen og Poul Erik Klausen, og som blev solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion i 2009, overhalede sidste år sin far, da hun debuterede i Iilletur og bl.a. sejrede i Intermediaire I Kür.

 

I storform i Florida

Efter en sommerpause er hoppen med sin ejer, Grand Prix-rytter Jane Cleveland, her i den varme vinter på konkurrencebanerne i Wellington med stor succes. Ekvipagen har netop haft endnu en forrygende stævneweekend med tre andenpladser og en tredjeplads i Prix St. Georges, Intermediaire og Intermediaire Kür ( se bl.a. artiklen fra stævnet her).

 

Avler på besøg

Noget helt særligt ved sidste weekends Global Dressage Festival CDI5* var, at Moniques opdrætter, Tove Nielsen, var rejst til Florida for at besøge Jane og Monique. Sidste forår mødte Jane og Tove hinanden, da Jane var i Danmark for at købe en ny unghest, men ved Toves besøg i Florida genså hun for første gang Monique, siden salget som føl.

 

"Det var rigtig sjovt at se Monique igen og at se nogle af hendes kvaliteter som føl har holdt. Det var helt fantastisk også at se, hvordan Jane og Monique passer sammen, og så tror jeg aldrig, jeg har set en dressurhest, der er så vild med show og at vise sig frem som Monique. Hun elsker at blive set", fortæller Tove.

 

Begejstret ejer og rytter

Jane er så begejstret for Monique, at hun købte endnu en DV-hoppe efter Tailormade Temptation, Tiffany (tidl. Kjærgaardens Athene) som er efter Tailormade Temptation / Donnerwerther og opdrættet af Marie Østergård Nielsen, under sit besøg i Danmark sidste forår. Hun glædede sig meget over at have besøg at Moniques opdrætter og fortæller:

 

"Det var sådan en fornøjelse at have besøg at Tove i forbindelse med vores store stævne. Hun havde ikke set Monique, siden hun i en alder af 7 måneder rejste over Atlanten til mig. Monique er meget stærkere i år, og derfor er lilletursklasserne lettere for hende. Hun er fantastisk at ride og hun elsker simpelthen stævner. Derhjemme har vi arbejdet på at blive klar til Grand Prix, og det arbejde vender vi tilbage efter vintersæsonen her i Wellington", fortæller Jane Cleveland.

 

Kilde: DV

 

Se video fra CDI5*-stævnet her.

 

Billede

 

Jane Cleveland og Naturgaarden's Monique (Foto: SusanJStickle)


Tilføjet d. 16-02-2017 kl. 18:04 og sidst rettet den 16-02-2017 kl. 18:21 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-12-19 Det nye GP-program er hurtigt
20-10-19 Ekstase i Boxen - Dufour og Bohemian scorer 83 %
13-09-18 Fin start for Rikke og Finckenstein til VM
04-07-18 Werth: tårerne fik frit løb!
21-10-17 Emil Hallundbæk 3'er i CSI3* GP i Herning!
24-08-17 EM sølv til Danmarks yngste dressurlandshold!
22-08-17 Uheldig start efterfulgt af oprejsning i EM Grand Prix
24-06-17 Laura Graves sender USA i front ved Nations Cup
05-06-17 Dansk drømmestart for seniorene i Nations Cup
10-04-17 64-årig vinder anden internationale GP sejr i år på DV-hest


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider