Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forskning i rytter-bryster!

Ride-brysters bevægelser i sadlen under hestens tre gangarter og deres indvirkning på brysternes ejermand, er et af de mere eller mærkværdige emner der forskes i. Men måske har forskerne reelt en pointe, og måske det kan være en hjælp til de ryttere der rent faktisk oplever gener af en hoppende barm

 

Forskning i mærkværdige ting

Så har vi også hørt det med. Ja, det forskes i de mest mærkelige ting, og nogle gange er der også undersøgelser, der kan få folk til at trække på smilebåndet, og tænke hvordan pokker forskerne har fundet på dette?. Men der er måske alligevel en god pointe med dem.

 

Seneste skud på stammen er hvorledes overdreven bevægelse i barmen på kvindelige sportsudøvere kan forårsage bryst smerter hos ryttere, og undersøgelsen ser på, om korrekt støtte evt. kan reducere disse smerter. For dem der måske er mindre barmfagre og ikke har oplevet problemet, kan det formentlig virke list spøjs, men for andre der er mere veludstyrede, og har oplevet gener af hestens bevægelser, er det givetvis en hel anden sag. I hvert fald har et hold af forskere nu taget hul på emnet!

 

Første studie i rytter-bryster!

Universitetet i Portsmouth i Storbritannien har udført det første studie, der reelt forsøger at kvantificere bryst bevægelser under ridning, og heraf følgende bryst smerter hos kvindelige ryttere.

Forsøget viste - måske ikke overraskende, at begge dele kunne reduceres ganske betragteligt ved anvendelse af den rigtige bryst støtte, i form af en dertil velegnet BH.

 

Begrænset naturlig støtte

Det forholder sig således at det kvindelige bryst har begrænset vævsstøtte fra naturens side, og gentagen belastning af den fine støttestruktur i brystvævet, som følge af overdreven bevægelse, kan resultere i bryst smerter. Der er - efter sigende - rapporteret, at den forøgede aktivitet som mange oplever i deres bryster, kan forårsage smerter, og at dette kan udgøre en betydelig hindring for aktiv deltagelse i sport, da smerten kan påvirke rytterens lyst til at udøve fysisk udfoldelse, som at ride, i negativ retning.

 

Andre sportsgrene end hestesport

Der er udført undersøgelser inden for andre aktive sportsgrene, der som konsekvens, promoverer brugen af ordentlige sports-BH'er med god støtte, for at reducere bryst bevægelser og smerte hos kvindelige sportsudøvere. Samtidig påviser andre undersøgelser, at netop indenfor ridesporten er antallet af kvindelige ryttere der reelt anvender sports BH'er lav.

 

Der er derimod ingen undersøgelser, der på nuværende tidspunkt, har undersøgt indvirkningen på biomekanikken i kvindelige bryster under ridning, og hvordan de påvirkes af hestens bevægelse i de forskellige gangarter under dem, hvilket er helt unikt for kvindelige ryttere, der netop dyrker hestesport.

 

Et studie i bryst bevægelser og smerter

For at undersøge og udvide forståelsen af bryster i bevægelse under ridning, og deraf følgende smerter, lod 12 relativt barmfagre kvinder sig indvillige i et forsøg, der skulle udforske netop dette emne.

 

Samtlige 12 kvinder var udvalgt efter at have en barmstørrelse der passede tilen britisk BH størrelse på 32DD eller 34DD, som efter danske størrelser ligger i den lidt større ende af skalaen, og svarer til den danske BH størrelse: E skål .

 

Herefter skulle kvinderne ride 1 minut i henholdsvis skridt, nedsidning i trav og i galop, ikke på en hest, men på en dressur simulator (Racewood, UK), for at have et ensartet grundlag for sammenligning.

 

Forsøget blev gentaget under tre forskellige forudsætninger:

  • Uden BH støtte overhovedet
  • Med en almindelig dagligdags BH (almindelig støtte)
  • En egentlig sports BH (med særlig støtte)

Hver deltager blev filmet med et 50 HZ kamera, placeret i rytterhøjde foran simulatoren. Markører blev placeret på brystbenet og på brystvorterne, som fixpunkter for efterfølgende at kunne behandle data fra optagelserne i noget avanceret software.

 

Deltagerne bedømte herefter den oplevede smertereaktion på en analog 10 punkts skala. Her er der altså tale om en subjektiv vurdering af de forskellige kvinders oplevede smerteniveauer.

 

Bryst udsving varierer med hestens gangarter

Den vertikale bevægelse af brysterne variererede ikke overraskende betydeligt på tværs af de tre gangarter og også på tværs af de forskellige typer af bryststøtte. Den største vertikale bevægelse for ikke understøttede bryster - dvs. uden BH, var størst i medium trav, og analysen viste at bevægelsen blev signifikant reduceret når der blev anvendt sports BH frem for en almindelig BH. Testen viste desuden at brystsmerterne blev signifikant reduceret ved brug af en sports BH frem for en almindelig BH i både galop og trav.

 

Konklusion

Ud fra forsøgene konkluderede forskerne, at der formentlig er grundlag for at udvikle en speciel Sports BH til sportsudøvere i hestesportsgrene, og at det kan være til gavn at informere kvindelige ryttere om, at korrekt bryst support kan reducere eventuelle bevægelsesrelaterede brystsmerter.

 

Forskerne skønner endvidere, at smerter opstået som følge af upassende brystsupport, formentlig også vil kunne påvirke rytterens indvirkning på hesten i en sådan grad, at det har en uheldig eller ikke ønskelig indvirkning på hesten. Dette er dog alene en indledende hypotese, som bør nærmere undersøges.

 

Link til et resumé af den engelske forsknings artikel kan ses her

 

Kilde: The effect of breast support on vertical breast displacement and breast pain in female riders across equine simulator gaits, J Burbage, L Cameron, publiceret i Journal of Veterinary Science2016 - journalvetbehavior.com

 

Billede

 

Ridning med forkert BH kan give brystsmerter, viser forskning ( Arkivfoto: JP Foto)


Tilføjet d. 18-02-2017 kl. 10:45 af i kategorien Forskning.
Tags: Smerte, Ridning og Bryster.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-03-17 Nu kan du se, om din hest har smerter
12-04-15 Smerte- og stressfrie folinger
21-12-14 Julekalender med tip og tricks til træningen med din hest.
11-04-14 Tag næsebåndet af
11-03-14 Kolik - kend den på tegnene!
04-01-14 Hestens grimasser afslører smerte


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider