Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

6 grunde til at det er okay at savne sin hest, uanset hvor lang tid der er gået

At huske sin svigermors fødselsdag kan være svært, men dagen, hvor der blev sagt farvel til en speciel firbenet ven er ofte en dato, som vi ikke har nogen problemer med at huske. Her kan du læse lidt om, hvorfor det er helt okay fortsat at savne sin hest.

 

1. Frygt kan stoppe os fra at turde kigge tilbage. Du har måske gemt dine minder væk i en boks inde i dig selv, i forsøget på at komme videre. Det er okay at åbne den boks, når du er klar og dermed huske på din dejlige hest, hvordan den lugtede, lyden de kom med da de så dig med grimen i hånden og følelsen du havde, da du tog på tur på smukke solrige dage. Du behøver ikke at glemme det.

 

2. Pludselig sygdom eller ulykke kan være skyld i det hurtige farvel. Det kan være svært at komme videre, når man har været kastet igennem så forfærdelig en oplevelse. Desværre kommer sorg ikke med en tidsfrist, og der kan gå år, hvor der stadig er rigtigt svært at acceptere, at hesten er væk. Der er ingen grund til at skamme sig over, at du stadig kan føle dig ked af det, når du tænker på din gamle hest eller når årsdagen for dødsfaldet kommer.

 

3. Du har måske set din gamle hest, da tiden var bedst, og været så heldig at få et stille og roligt farvel. Men intet kan 100 % forberede dig på tabet af din bedste ven. Du skal fejre tiden, I havde sammen og nyde de skønne minder af alt det sjove, I havde sammen. Det er okay at gense videoer, hvor hesten leger på folden eller dengang du klarede dig så godt til et stævne. De er dine minder, så længe du vil have det, og du må gerne huske på dem igen og igen.

 

4. En ny hest kommer måske til, og du bruger al din tid på den. Det medfører mange nye minder, men du har stadig lov til at savne din gamle hest. Din nye hest er ikke en udskiftning af den gamle, men derimod din nye firbenede ven, som du skal nyde livet med. Du skal ikke skamme dig, hvis du finder dig selv tænke tilbage på de gamle minder. Din nye hest bliver ikke fornærmet?

 

5. Salget af en hest, der er sket måske på grund af uforudsete familiære omstændigheder, eller at det bare var tiden til at lade din hest komme videre og lade den udfylde en andens drøm, kan være rigtig svær at glemme. Tro på, at du tog den rigtige beslutning og fandt den det specielle hjem, hvor hesten bliver elsket lige så meget, som den blev hos dig. Sociale medier gør det nemmere at forblive i kontakt i dag, så hvorfor ikke sende en venlig besked og se om de nye ejere har lyst til at holde kontakten?

 

6. Det hænder, at folk nogen gange har svært ved at forstå situationen, når de ikke selv har oplevet et svært farvel. Hvis du savner en firbenet ven, og måske bliver ramt af et svar ala "men det var år tilbage!", så må du endelig ikke føle dig fjollet eller skamme dig, for at huske så stor en del af dit liv. Om det er måneder eller årtier, så er det stadig okay at savne din gamle hest.

Kilde: horseandhound.co.uk

 


Tilføjet d. 05-02-2017 kl. 09:48 af i kategorien Ridesport.
Tags: Hest og Savn.





Seneste relaterede nyheder
13-09-19 Søvnmangel hos heste er risikofyldt
20-08-17 Crowd funding sikrer OL hest
06-03-17 Nu kan du se, om din hest har smerter
13-10-16 Blev en hest mishandlet til døde på stævneplads?
17-12-15 Nye regler for hestepas pr. 1. januar
14-12-15 Hest starter flere stævner med åbent sår
03-12-15 Transfer-vindue til olympiske lege lukker
02-12-15 Indvielse af ny rideskov
01-12-15 Heste stod i gylle til op over hovene
21-11-15 Egypten forsøger at løfte importforbud for heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider