Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ændring af heste-lov atter udskudt

I december 2016 blev 2. behandlingen af ændring til Hesteloven udskudt til den 19. januar 2017, men er nu atter udskudt, som følge af nye spørgsmål. Foreløbig er 2. behandlingen af lovforslaget fastsat til den 26. januar, med forventet 3. behandling den 2. februar 2017

 

Det vælter ind med spørgsmål

Sidst valgte man at udskyde 2. behandlingen af ændringer til Hesteloven grundet tillægsforslag vedrørende beskæring og beslag af heste, og der blev tillige stillet spørgsmål om licens ti og uddannelse af beslagssmede. Svarende på spærgsmålene er modtaget, men nu er der rejst yderligere uddybende spørgsmål om samme emne. Det har betydet at Folketinget endnu engang har besluttet at udskyde 2. behandlingen af Hesteloven.

 

Simon Kollerup(S) stillede den 12. januar 2017 spørgsmål til miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen, om hvilke EU-lande, Danmark sammenligner sig med på spørgsmålet om hvilke

uddannelsesmæssige krav man stiller til personer, der foretager beskæring og lægger beslag på heste. Det svarede ministeren på den 17. januar 2017, hvor spørgsmålet var blevet forelagt Fødevarestyrelsen, som derefter kontaktede Norge, Sverige, Tyskland og Holland, som er de lande Danmark oftest sammenligner sig med.

 

Begrænsede krav i sammenlignelige lande

Den foreløbige konklusionen er, at der ikke et konkret krav til uddannelse af beslagsmede i Norge, og tilsvarende ikke i Sverige. Personer uden formel uddannelse kan benytte betegnelsen beslagsmed, mens personer med uddannelse og godkendelse fra Jordbruksverket kan bruge betegnelsen godkendt beslagsmed.

 

Der udestår fortsat svar fra Tyskland og Holland, men en undersøgelse fra 2009 viste, at der på daværende tidspunkt ikke var krav om uddannelse i Holland, mens der i Tyskland var krav om uddannelse.

 

Registrerede hovproblemer

Karina Due (DF) stillede forespurgte i går den 18. januar 2017 ministeren, om denne vil iværksætte en fremadret registering af problemer med hove efter beskæring og/eller skoning af heste fordelt på autoriserede og ikke autoriserede beslagsmede, f.eks. i forbindelse med velfærdsbesøg? Det er der endnu ikke kommet svar på.

 

Øvrige foreslåede lovændringer

Udover de afklarende spørgsmål om beslag af heste og evt. krav om uddannelse, indeholder lovforslaget ændringer til lov om hold af heste på flere andre områder. Der er fremsat ændinger til krav om indretning af stalde iht. lofthøjde, rumfang, indeklima,boksstørrelser, ophold i folingsboks, lys i stalden, opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, herudover også krav om antal heste på fold, adgang til foldophold og håndtering af visse typer af heste.

 

Længe undervejs

Hesteejere har måtte væbne sig med stor tålmodighed i denne sag. De første varslede ændringer til loven kom relativ kort tid efter dens vedtagelse efter massiv kritik, og mange af ændringerne har været på tegnebrættet siden 2012.

 

Foreløbig er 2. behandlingen af lovforslaget udskudt til den 26. januar 2017, mens 3. behandlingen er sat på dagsordnen til den 2. februar 2017.

 

Se tidsplanen for behandlingen her

 

Billede

 

Behandlingen af ændringer til lov om hold af beste er endnu engang udskudt af Folketinget og hesteejere skal igen væbne sig med tålmodighed


Tilføjet d. 19-01-2017 kl. 17:37 og sidst rettet den 19-01-2017 kl. 17:38 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
04-05-17 Hestepraksis: Dette skal du notere dig ved Lov om Hold af Heste
23-02-17 Rideforbundets udmelding omkring vedtagelsen af den reviderede hestelov
23-02-17 Ændring af Lov om Hold af Heste er vedtaget!
02-02-17 Hesteloven er kommet videre til 3. behandling
23-01-17 Beslagsmede slår et slag for stramning af hesteloven
16-12-16 2. behandling af hesteloven udsat
02-11-16 Forslag klart til ændring af hesteloven
13-10-16 Forslag til en ny hestelov er nu konkret
31-05-16 Så nærmer vi os endelig en revision af Hesteloven
14-12-14 Vent med at bygge stalden om!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider