Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Klubturnering sætter gang i 100-års festen

Den store klubturnering skydes i gang i januar i forbindelse med DRFs 100-års jubileum. Turneringen afvikles i alle discipliner rundt om i det ganske land og alle er velkomne

 

Turnering skydes igang i januar

I januar skydes vores store 100-års klubturnering for alvor i gang! Klubturneringen rides i alle discipliner ved stævner rundt om i Danmark, og ønsket med turneringen er at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i landets rideklubber.

 

For klubberne gælder det om at samle så mange point som overhovedet muligt, og jo flere discipliner klubben er repræsenteret i - desto større chance for at vinde turneringen. Hovedgevinsten i turneringen er en flot Ifor Williams hestetrailer til klubben!

 

De første point kan allerede hentes i Silkeborg Rideklub sidst i januar, hvor der konkurreres i flere breddeaktiviteter.

 

Kort om turneringen
Turneringen er for alle vores klubber og rides i alle discipliner. Rytterne kan hente point til deres klubber i både spring, dressur, TREC Sport, distance, military og voltigering ved udvalgte D- og C- og B-stævner i hele landet.

 

Ligeledes kan der rides point hjem i breddeaktiviteter ved kvalifikationerne til Landsfinalerne 2017. Alle kan derfor være med, og du kan i vores 100-års kalender se, hvor der er stævner i nærheden af dig - eller hvor der rides om point i netop din disciplin (kalenderen opdateres løbende.)

 

Antal stævner
Turneringen løber fra januar til 15. september 2017. Ved breddeaktiviteter gælder det dog, at der kun rides om point i breddekvalifikationerne til landsfinalerne frem til 10. maj 2017.

 

I spring og dressur er der to pointgivende stævner i hvert distrikt. I distance er der syv ridt, hvor der kan hentes point. For Bredde, TREC Sport, Voltigering og Military er alle stævner i perioden pointgivende.

 

Der vil til hver stævne blive udbudt 2-4 pointgivende klasser, så vidt muligt i forskellige sværhedsgrader (max. sværhedsgrad 2) og for både pony og hest.

 

Præmier på højkant
Den klub, der samler flest point i løbet af turneringen, vinder en Ifor Williams hestetrailer, mens andenpladsen bliver belønnet med et flot jubilæumsspring fra Viffeldt Safety-System. Desuden modtager alle ryttere, der får point i turneringen, en flot 100-års roset!

 

Hvordan er du med?
Det er nemt at være med og samle point til netop din klub. Alt du skal gøre er at tilmelde dig en klasse, som er en del af 100-års turneringen i en eller flere af de discipliner, du har interesse i. Får du point i klassen, får du en flot jubilæumsroset, og de optjente point bliver automatisk sendt ind til rideforbundet, som løbende opdaterer status for turneringen på 100-års siden.

 

For at tilgå 100-års siden, hvor du kan læse meget mere om jubilæet se her

 

Billede


Tilføjet d. 07-01-2017 kl. 23:23 af i kategorien Arrangementer.
Tags: DRF og Turnering.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider