Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tobias Jørgensen nummer 15 til EM

Ved weekendens EM for junior og young riders blev det til placering til Tobias Jørgensen og Prior's Cabbo som nummer 15. For juniorne blev det ikke til placering - men begge ekvipager gennemførte.

 

Tobias Jørgensen og Prior's Cabbo har i weekenden vist at de hører til blandt de bedste i Europa når det kommer til youngrider military. Dressuren fredag var ikke det bedste Tobias har leveret i år, men i terrænet var de som altid sikkerheden selv. Fejlfri på forhindringerne og dermed sprang de op ad ranglisterne fra en placering som nummer 45 efter dressuren til nummer 22 efter terrænet. Dermed blev terrænet ganske indflydelsesrigt.

Også springningen skulle vise sig at få stor betydning. Kun seks ryttere red fejlfrit og de øverste placeringer blev endnu engang rykket rundt. Tobias og Cabbo havde en enkelt bom og de kunne dermed rykke endnu længere op i klassementet og slutte med placering som nummer 15.

 

I det samlede mesterskab blev det fransk sejr til Charlotte Marie Fuss, nummer to blev tyske Hella Meise og nummer tre var også fransk, Alexis Goury.

For hold blev det til fransk guld, tysk sølv og italiensk bronze.

 

Hos juniorne havde vi to ekvipager til start. Anna Bjørn på CTS Twin Peaks samt Matilde Skrædderdal på Skrædderdals Annabelle. De havde begge fejl på terrænbanen og måtte derfor se sig ude af kampen om placeringer. Begge piger gennemførte og fik værdifuld rutine og erfaring med hjem til fremtidige mesterskaber.

 

For juniorne blev det tysk sejr i form af Anais Neumann. Sølvet gik til Frankrigs Victor Levecque. Bronze tog svenske Sofia Sjöborg sig af efter en feljfri springning.

For hold blev det tysk sejr, fransk sølv og britisk bronze.

 


Tilføjet d. 26-09-2016 kl. 07:23 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
18-11-19 Pony-EM 2020 bliver i Strzegom


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider