Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

12 grunde til LGCT i Rom var et af de mest skøre stævner i år

Her på heste-nettet blev der allerede skrevet lidt om de vilde vejrmæssige forhold, som bl.a. var skyld i at Grand Prix'en blev flyttet til næste dag ved Longines Global Champions Tour i Rom. Der ud over var det vilde vejr også skyld i at Longines Global Champions League helt blev aflyst i denne omgang, eller sagt på en anden måde at stævnet blev et af de mest uforudsigelige og skøre stævner i denne sæson.
Vejret indeholdt tordenstorm og hagl i store mængder igennem weekenden.

På mange måder var stævnet et specielt af slagsen, og her kommer der 12 årsager der viser hvorfor:

1. LGCT Grand Prix blev udsat fra lørdag til søndag pga. de ekstreme vejrforhold som ankom under klassens 5. rytter. Det er den første LGCT Grand Prix som er blevet flyttet i denne sæson.

2. På grund af det langsomt forværrede vejr om søndagen blev Global Champions League (LGCTs holdkonkurrence) aflyst. Det er den første GCL som er blevet aflyst i historien.

3. New Zealands Samantha Mcintosh og Qatars Faleh Al Ajami var blevet valgt til at skulle ride GCL i stedet for Grand Prix, hvorefter GCL så bliver aflyst.

4. I løbet af GCL klassen om søndagen, forværrede vejret sig fra moderat regn til styrtregn hvilket gav aflysningen af GCL klassen. Den sidste rytter som red på banen var spanske Gonzalo Anon som havde start nr. 6 i GCL klassen.

5. Amerikanske Kimberly Prince var gjort klar til at starte GCL klassen med en brækket skulder.

6. Vejret var så ekstremt under LGCT stævnet i Rom, at staldende blev oversvømmede og nogle heste endte med at stå i deres bokse med vand op til knæene. Ryttere blev set stående på toppen af spånepakker og hø for at blive ude af det forhøjede vandniveau.

7. Mange ryttere, grooms og andre ansatte gik rundt i bare tær efter offentliggørelsen af aflysningen af GCL klassen.

8. Vejrforholdene var så ekstreme, at om morgenen kunne man blive solbrændt når man red under Grand Prixen om morgenen og bogstaveligt talt så kunne man svømme på hovedarenaen om eftermiddagen.

9. Under afviklingen af Grand Prix'en prøvede rytterne at gemme sig for regnen med deres heste under den overdækkede sti, som gik fra opvarmningen til hovedarenaen. Men regnen var så stærk, at det hurtigt begyndte at regne igennem.

10. På grund af den ændrede tidsplan blev søndagens CSI5* 150/155 cm klasse aflyst og CSI2* Grand Prix blev ændret fra en B1 (hovedspringning og derefter omspringning til alle fejlfrie ryttere) til en metode A (tidsspringning).

11. Rytterne som skulle have deltaget i CSI5* 150/155 cm klasse fik lov til at starte den nu flyttede Grand Prix.

12. På grund af det ekstreme vejr, vand Harrie Smolders mere end 30.000 USD ekstra for at vinde LGCT Grand Prix end der normalt ville være på grund af den aflyste 150/155 cm klasse. Den samlede præmiesum til Harrie blev 145.213,50 USD.

Kilde: Noellefloydstyle.com


Tilføjet d. 12-09-2016 kl. 23:51 af i kategorien Ridesport.
Tags: LGCT.





Seneste relaterede nyheder
02-11-16 Turen går til Doha!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider