Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sejr til Maik Kohlschmidt i 3. kvalifikation af Bundgaard Byg

Maik Kohlschmidt (USR) og Møllegårdens Pas Partout, sejrede i både Intermediaire I og Intermediaire I Kür, der kunne høste max-point til den samlede stilling, og blev således vinder af 3. kvalifikation af Bundgaard Byg Cup i weekenden på Vilhelmsborg.

 

Efter afviklingen af den sidste 3. kvalifikation, er de 20 bedste således klar til finalen, som finder sted ved Blue Hors Dressage Event den 18. - 20. november 2016. Den endelige startliste bliver offentliggjort på DRF nyhedsside inden længe.

 

Flotte præstationer fra Kohldschmidt og Pas Partout
26 ekvipager var til start i lørdagens Intermediaire I, mens det kun var de 15 bedste der søndag red Intermediaire I Kür. Begge klasser blev vundet af Maik Kolschmidt (USR) og Møllegårdens Pas Partout, der med et gennemsnit på 75,745 % kunne kåres som vinder af 3. kvalifikation af Bundgaard Byg Cup 2016.

 

2. pladsen gik til Lone Bang Larsen (ERK) på Bakkely's Onandt med 73,064 %, mens Maria Anita Andersen (UK) på Ludowitz blev nr. 3 med 72,990 %.

 

Bundgaard Byg Cup
Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediaire I Kür. De 20 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.


Kilde: DRF


Tilføjet d. 29-08-2016 kl. 13:27 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider