Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forever Jung - Endnu en guldmedalje og endnu en rekord til Michael Jung

Tirsdag bød på først dyrlæge og siden springning ved OL i military. Morgenens dyrlæge var nervepirrende for mange af holdene. En del hold i toppen havde kun tre ryttere tilbage efter terrænet og derfor var det vigtigt at få alle heste igennem til den afgørende springning. To ryttere valgte ikke at vise deres heste ved dyrlægen i morges, den ene var svenske Frida Anderson med Herta, der ellers var bedst placerede svensker med en tolvte plads efter terrænet. Det betød at det svenske hold dryssede noget nedad i holdplaceringen før de overhovedet havde sprunget.

Den anden rytter der ikke viste sin hest til morgen var japanske Ryuzo Kitajima med Just Chocolate. Tre ryttere var i holding box, alle tre blev godkendt efter anden runde.

 

Ved OL afvikles springningen over to runder. Først afgøres holdmesterskabet og alle individuelle ryttere rider inden holdrytterne. Fra denne runder går de 25 bedste videre til finalen i det inviduelle mesterskab.

 

Holdmesterskabet blev afgjort ved springningen

I holdmesterskabet lå Australien nummer et efter terrænet, Der var dog kun ganske få bomme imellem de første fire hold og med en ganske urutineret hest som Australiens bedste skulle der rides godt for at holde placeringen. Desværre for både Australien som hold og Christopher Burton individuelt var det ikke i dag at Santano II sprang fejlfrit. Med to bomme røg Christopher Burton ned på bronzepladsen. Stuart Tinny måtte med en meget træt Pluto Mio inkassere hele 16 fejl, således måtte også holdet flytte to pladser ned til bronzepladsen.

 

Australiernes fejl banede vejen for Frankrig og Tyskland. 11,8 straf adskildte de to hold, med Frankrig i spidsen. Frankrig havde fire ryttere med til springningen, men ville gerne trække Karim Laghouag og Entebbes resultat fra, da de ellers ville blive overhalet af tyskerne. Thibaut Vallette og Qing du Briot leverede en fejlfri runde, herefter var det Mathieu Lemoine på Bart L der skulle i ringen. Bart så træt ud i går på afslutningen af terrænet og måtte da også i dag inkassere otte fejl. Nu skulle Nicolas Astier og Piaf de B'Neville ride fejlfrit, både for at holde sin sølvmedalje og for at sikre holdet guldet. Nerver er ikke noget Nicolas Astier gør det i, en fejlfri runde og dermed vandt Frankrig guld.

 

Tilbage var der kun at afgøre om Tyskerne kunne holde den sølvmedalje de lå til eller om de ville få den ene bom, der ville flytte Australien op på sølvpladsen og dem selv ned på bronze. Det der med springning er dog tyskernes absolutte topdisciplin. Sikkerheden selv var først Sandra Auffarth og Opgun Louvo, siden Ingrid Klimke på Horse Ware Hale-Bob OLD og til sidst Michael Jung på La Biosthetique-Sam FBW. Sidste rytter på holdet Julia Krajewski på Samourai du Thot udgik i terrænet.

 

Rækkefølgen for holdene blev altså guld til Frankrig, sølv til Tyskland og bronze til Australien.

 

Der er kun en Michael Jung

Efter den første runde af springningen havde vi en gammel kending på førstepladsen: Michael Jung på La Biosthetique-Sam FBW. Regerende Olympisk mestre, Verdensmestre 2010, Europamestre 2011. Skulle de lykkes at hænge endnu en medalje af guld om halsen på Michael Jung?

 

Det var ganske tæt i toppen med kun 1,1 straf ned til Nicolas Astier på Piaf de B'Neville og 4,7 straf ned til Christopher Burton på Santano II. På fjerdepladsen bankede Phillip Dutton på for en podieplads med Mighty Nice.

 

I finalen rides i omvendt startrækkefølge af placeringerne og således var Phillip Dutton først inde af de fire. En enkelt fejl havde han i holdspringningen og med et enkelt nedslag sluttede han på 51,8 straf. Dermed kunne Christopher Burton også tåle en enkelt bom uden at smide sin bronzemedalje væk. Det er aldrig før lykkedes Christopher Burton at vinde en individuel medalje, så meget stod på spil. Desværre var Santano ikke helt så frisk som man kunne have drømt om. Igen i finalen tog han to bomme og sluttede dermed som nummer fem med 53,6 straf.

 

Nicolas Astier og Piaf de B'Neville havde nu råd til ni fejl før sølvmedaljen var tabt. Han red en lidt forsigtig runde og det kostede fejl på tid og også en enkelt bom. Seks fejl i alt kunne han lægge til og sluttede dermed på 48,0 straf.

Med sine 40,9 straf fra dressuren havde Michael Jung råd til en enkelt bom på La Biosthetique-Sam FBW. Den slags behøvede Michael Jung ikke at gøre brug af. Han leverede sin anden fejlfri runde på springbanen og kunne dermed som den eneste rytter holde sig på sit dressurresultat. Der er for tiden kun en på toppen af militarysporten. Det er Michael Jung. Denne gang med en medalje af guld og en af sølv. Med den individuelle sejr bliver Michael Jung den første rytter nogen sinde til at vinde OL to gange i træk på samme hest i military.

 


Tilføjet d. 10-08-2016 kl. 00:03 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
27-03-20 Udskydelse af OL potentielt til gavn for dansk ridesport
22-03-20 Er OL i Tokyo i fare?
25-12-19 Klimke til OL i to discipliner
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
17-07-19 Ride-anlægget til OL i Tokyo står næsten klar


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider