Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hanne og Arami bedst fra start ved DM i military

I denne weekend er Sportsrideklubben vært for det internationale militarystævne Copenhagen Eventing, hvor der afvikles DRF-mesterskab for junior/ungryttere (CIC1*) og DM for seniorer (CIC2*). Fredag eftermiddag skulle seniorerne igennem første disciplin - dressur på græs - og her var Hanne Wind Ramsgaard og Vestervangs Arami bedst, og det populære par har dermed taget føringen i mesterskabet. I morgen står den på ridebanespringning, mens det hele afgøres på terrænbanen på søndag.

 

12 ekvipager stiller op til dette års Danmarksmesterskab i military, og der er lagt op til en tæt kamp om placeringerne. I dagens dressurklasse sluttede Hanne Wind Ramsgaard og Vestervangs Arami med 40,3 strafpoint, hvilket var dagens bedste resultat. Parret har dermed taget føringen i mesterskabet. På en foreløbig andenplads kommer Diana Kramer og Lyngbjergbos Lukra med 41,9 strafpoint, mens Mai Kaas og Party Hesteklewa ligger på en tredjeplads med 45,1 strafpoint.

 

Oplev flot ridning og skønne omgivelser
Der er store oplevelser i vente for publikum, som lægger vejen forbi stævnet. Fredag og lørdag står programmet på dressur og ridebanespringning i Bernstorffsparken ved Gentofte, mens søndagens afgørende terrænridt finder sted på familien Martinsens smukke ejendom Lundegården i Høsterkøb.

Søndag kan alle der har lyst komme med en guide rundt på terrænbanen i Høsterkøb og få en spændende introduktion til militarysporten. Første tur starter kl. 10:15 (CIC1*) og anden tur kl. 13:15 (CIC2*). Mødested ved siden af madboden på terrænbanen ca. 10 minutter inden turen starter.

 

Der er gratis adgang alle dage, men parkering ved terrænbanen i Høsterkøb koster 50 kr. pr. bil. P-billetten er samtidig en lodseddel til lodtrækning om flotte præmier ved præmieuddelingen søndag eftermiddag. Læs mere om stævnet, se tidsplan og vejbeskrivelser på http://www.copenhagen-eventing.dk.

 

Subaru Cup om søndagen
Søndag bliver der i samarbejde med Ishøj Sportsrideklub afviklet en afdeling af Subaru Cup på terrænbanen i Høsterkøb. Det kommer til at foregår på et særligt, lukket område tæt på 'den store' terrænbane. Subaru Cup er en stilturnering i terrænspringning, og formålet med cuppen er at introducere ryttere til militarysporten. Alle ekvipager bedømmes på stil og får point af en dommer.


Tilføjet d. 29-07-2016 kl. 21:11 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider