Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Showshine skyld i kraftig allergisk reaktion hos tophest

Den portugisske toprytter Luciana Diniz spurgte i sidste uge om hjælp til sin absolutte tophest Winningmood som i daglig tale kaldes Winny. Winny havde fået en allergisk reaktion, og Luciana forsøgte at finde hjælp til at fjerne reaktionen samt hvorfor den allergiske reaktion var kommet.
På sin facebookside skrev Luciana (oversat fra engelsk) d. 31. maj:

"Hjælp Winny
Winny er for øjeblikket ramt af en slags ukendt allergisk reaktion, og han vil gerne tilbage på springbanen men kan ikke pga. dette. Vi har prøvet alt - fra allergiske tests, et eddikebad, ændring af foder samt hø og intet ser ud til at virke. Vi har brug for din hjælp til at finde en løsning til problemet, så Winny kan komme tilbage til det han elsker mest; Springning. Igen tak for supporten!"

Over de næste par dage giver hun sine mange fans opfølgninger på forløbet og forleden fandt hun i samarbejde med de professionelle årsagen til Winnys allergiske reaktion - det var en showshine fra Carr & Day & Martin købt 5 uger tidligere, som var skyld i den allergiske reaktion. Winny var den eneste hest i stalden, som havde fået en allergisk reaktion med produktet. Lige så snart sprayen blev fjernet i den daglige grooming, blev Winny hurtig klar til at blive redet igen, og de er nu ved at gøre sig klar til Global Champions Tour i Cannes denne weekend.
Alt dette kommer præcist et år efter, at ekvipagen vandt grand prixen til Global Champions Tour i Madrid.

Det er muligt at se billeder og de enkelte updates på Luciana Diniz' facebookside.

Kilder: Luciana Diniz' facebookside samt hippson.se


Tilføjet d. 07-06-2016 kl. 00:56 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
03-08-10 Winningmood opereret for kolik


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider