Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Thomas Pensbo er ny formand for Dressurudvalget

På bestyrelsesmødet tirsdag blev Thomas Pensbo udpeget til ny formand for Dressurudvalget. Thomas er 41 år og har stort kendskab til ridesporten gennem klubarbejde og stævneafholdelse. Han er overlæge og bosiddende på en mindre gård vest for København, hvor han sammen med sine kone og deres søn opdrætter dressurheste. Vi ønsker Thomas stort tillykke med formandsposten.

 

Store muligheder
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet. Ridesporten og dressur har gennem mange år været en stor del af mit liv, og jeg oplever, at der er en voksende interesse for dressuren på alle niveauer. Den udvikling vil jeg gerne bidrage til at understøtte bedst muligt. Vi har en fantastisk tradition for at levere store sportslige resultater, velorganiserede stævner og kompetente officials til den internationale scene, og den tradition skal vi fortsætte og udbygge via vores nationale arrangementer, hvor udviklingen lover godt for fremtiden. Organiseringen og udviklingen af dressuren er en holdsport, og jeg håber på at få mange gode input fra mine udvalgskolleger, ryttere og officials, så vi sammen kan fortsætte den gode udvikling, der allerede er i gang," siger Thomas.

Thomas har et stort kendskab til ridesporten, bl.a. som medstifter og mangeårigt bestyrelsesmedlem (afslutningsvis formand) for Sportsrideklubben Vallensbæk. Herfra har han erfaring med afvikling af dressurstævner på alle niveauer herunder europamesterskabet for junior-/ungryttere (1996) og DM i dressur (1998) samt almindelig klubdrift. Thomas har også fulgt godt med i den internationale dressurridning og har bl.a. overværet VM i dressur i Aachen (2006), OL i dressur Hongkong (2008) og London (2012) samt været fast gæst ved VM for unge dressurheste i Verden de seneste 7 år.

I det civile er Thomas overlæge i neurokirurgi på Rigshospitalet, og undervejs har han været aktiv i lægers uddannelse herunder hvordan voksne lærer, samt været medlem af Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, og vice-chairman i den europæiske lægeforenings Uddannelsesudvalg.

 

Kilde: DRF


Tilføjet d. 07-04-2016 kl. 19:22 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider