Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

TO!! vindere af dagens CSI*** GP i Herning!

Dagens CSI*** Grand Prix i Boxen i Herning bød på masser af spænding og god ridning. Der var
I hovedspringningen var der 10 danske ryttere til start og i alt 36 ekvipager fra mange forskellige lande.
Søren Møller på Velerne Ask var første danske ekvipage, hvor det desværre blev til 2 bomme, hvor den ene var i trekombinationen. Undervejs som klassen skred frem, viste det sig at trekombinationen gav mange problemer.
Den næste med et dansk islæet var engelske Ben Talbot. Han red på den danskfødte Sacramento. Der faldt en bagbom i starten af banen og han kommer ikke ordentligt ind i det sidste dobbeltspring som medfører to bomme.
Lars Bak Andersen på Arcado L var næste danske ekvipage. Også for Lars drille trekombinationen, da der faldt en rigtig ærgerlig bom på bagkanten af indspringet. Ellers viste Lars absolut topridning.
Andreas Schou fik desværre ikke den bedste start da han river første spring på Allstar. Han kommer super godt igen og rider en rigtigt flot tur, men desværre falder også indspringet til den sidste dobbeltkombination hvilket betyder han sluttede med 8 fejl.
Som næste dansker - og til sit første CSI*** nogensinde - red Martin Knudsen en helt eminent runde hvilket resulterede i en fejlfri runde - og den første fejlfrie fra dansk side! Publikum gjorde hvad de kunne for at bære dem hen over springene, men det havde Martin og Candy K ikke brug for. Glæden var stor i Boxen i den danske lejr efter den fejlfrie tur!.

Endnu et dansk islæt kom frem undervejs, det var den danskavlede Maximillian e. Carnute/Siouz de Baugy. De fik en enkel bom undervejs samt en tidsfejl.

Thomas Velin og Chopin van het Moleneind red som næste danske ekvipage. Det var en super flot fejlfri runde på forhindringerne, men desværre fik de en tidsfejl og det resulterede i at Thomas ikke skulle i omspringningen på trods af den flotte tur.
Linnea Ericsson-Carey red i dag på Quidams Flower, men for dem blev det i dag til to bomme fordelt på banen. Det samme gjorde sig næsten gældende for Emil Hallundbæk, da han fik en enkel bom på Catoki, da heldet ikke helt var med ham. Bommen lignede en der måske ville blive liggende i holderen, men desværre faldt den.
Jessica Vinther Jensen red fejlfrit på Der Senaat 111 (som i øvrigt netop også er blevet kåret i DV) efter en super super runde.
Torben Frandsen fulgte i hælene på Jessica og red også en fejlfri runde på Highrise.
Som sidste rytter på banen lykkedes det også Thomas Sandgaard at ride fejlfrit på Amarone, og det er blevet til 4 danske ryttere i omspringningen!


Björn Nagel på Cormina 4 fra Tyskland var første rytter i omspringningen. Det er altid svært at være først i omspringningen, da man ikke ved hvordan de andre har tænkt sig at ride, hvilket betyder man er nødt til at ride til hvis man vil være sikker på at kunne lægge sig i spidsen af klassen.
Björn startede i et godt tempo, men på tredje spring faldt der en bom og næste spring faldt også, hvilket betød at herfra tog Björn det roligt og sluttede med nogle gode spring.

Næste rytter var fra Holland. Det var Sander Geerink på Robinson, som havde redet en helt super hovedrunde. Han lagde ud med at ride rigtigt snævert i den første vending. Han red indenom startlinjen til en stor okse, hvilket desværre resulterede at både for- og bagkant faldt. Det blev til gengæld til en hurtig tid men med 4 fejl så lægger man sig ikke i spidsen andet for højst en kort stund.

Jörg Naeve red som tredje rytter på Carena 11, men han drejede næsten for tidligt fra spring 1 til 2, og bagkanten faldt. Derfra satte Jörg hastigheden lidt ned og Carena fik vist sig ved at springe helt eminemt på nogle af springene. Desværre blev det til den ene bom.

Peder Fredricson var næste rytter på H&m All in, og han lagde godt fra start. Det så så nemt ud som en omspringning kan gøre, alle vendinger virkede og det blev til en fantastisk fejlfri runde i 34.91 sek.

Evi Bengtsson var næste på La Pasion de Caballo Ulika. Hun tog det fra start lidt roligt i tempo, men red snævre vendinger hele vejen rundt. Galoppen kom først rigtigt da hun vendte til det sidste spring som der var en lang distance til. Hun red fejlfrit i tiden 37.48 sek.
Holiday by Solitour med Carsten-Otto Nagel på ryggen fra Tyskland var næste rytter. Han lagde godt fra start i et rimeligt tempo. Vendingerne var ikke de snævreste, men turen var god og ekvipagen kom i mål i tiden 38.88 sek og fejlfrit.
Så blev det tid til første danske ekvipage! Martin Knudsen og Candy K, og nerverne må næsten have været uden på tøjet. Men det kunne man ikke se, hvis det var tilfældet. Han starter i højt tempo, laver gode vendinger. Han når dog ikke indenom startlinjen og en bom faldt på det næstsidste spring, men hvilken ridning i sin første CSI*** GP!

Denis Nielsen fra Tyskland på DSP Cashmoaker han lagde hurtigt fra start! Vendingerne sad der, fartven var der og det hele så ud til at flaske sig! Til den sidste gav han den fuld gas og han slog Peders tid og kom i mål fejlfrit i tiden 33.80 sek! Hvis nogen herefter havde tænkt sig at skulle slå hans tid, så skulle der i hvert fald rides rigtigt rigtigt stærkt.

Men næste rytter kunne måske være rytteren som faktisk kunne slå tiden. Det var Rolf-Gören Bengtsson med Unita Ask. Og han lagde også hurtigt fra start, fik Unita hurtigt rundt og til den sidste gav han fuld gas og han kom i mål i tiden 33.80 sek! Fuldstændig samme tid som Denis Nielsen, og man kan stille sig spørgsmålet om denne bane kan rides hurtigere og samtidigt være fejlfri. Men en delt førstesplads til Rolf-Gören og Denis.

Så var der tre ryttere tilbage, alle danske og den første var Jessica Vinther Jensen og Der Senaat 111. Hun lagde godt fra start, men det var ikke nok til at kunne lægge sig i spidsen da hun kom i mål i tiden 37.65 sek hvilket rakte til en foreløbig 5. plads.
Torben Frandsen og Highrise var næste ekvipage. Allerede fra start kunne man se at han ikke ville vinde klassen, men han havde en god tur i en rigtig god rytme, og turen rakte til flot fejlfri tur i tiden 38.17 sek.
Sidste rytter til at kunne afgøre det hele var Thomas Sandgaard og Amarone. Han vidste hvad han skulle gøre - ride rigtigt stærkt og fejlfrit hvis han ville lægge sig i toppen. Han forsøgte ikke at lægge sig helt i spidsen, men så ud til at gå efter den sikre tur. Det blev til en ærgerlig bom på det næstsidste spring og han kom i mål med 4 fejl i tiden 39.52 sek.

Omspringningen betød, at der var hele to vindere af GP'en - det sker meget sjældent at der er to vindere af en klasse, og så sker det ovenikøbet i en 3* Grand Prix. Det kan også give lidt problemer med præmierne, da vinderen skulle modtage en Ifor-Williams hestetrailer. Det blev hurtigt aftalt med sponsorerne, at begge vindere skulle modtage en Ifor-Willams hestetrailer. Der var også to andre ærespræmier samt kontanter. Kontanterne blev fordelt og de to ærespræmier skulle rytterne trække lod om.

Det er muligt at se hele resultatlisten HER.

Billede

Rolf-Göran Bengtsson og Unita Ask. jp-photo.dk


Tilføjet d. 19-03-2016 kl. 14:34 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider