Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Er du klar til NATHALIE Horse Care Stil Cup?

I maj tager vi hul på NATHALIE Horse Care Stil Cup, og det sker ved Holbæk Rideklubs C-stævne. Cuppen er for ponydressurryttere i alderen 9-13 år, og det er rytterens opstilling og indvirkning, der er i fokus. Cuppen startede sidste år, og den blev så populær, at den i år udvidet fra tre til fem kvalifikationer. NATHALIE Horse Care sponsorer præmier og gaveposer til deltagerne, hvilket er med til at gøre klasserne ekstra festlige.

 

Fem kvalifikationer og en finale
Turneringen afvikles over fem kvalifikationer, hvor alle tre ponykategorier rider mod hinanden i LB3-B. Holbæk Rideklub den 8. maj, Allerupgaard Rideklub holder kvalifikation den 27. - 29. maj, Sportsrideklubben Aalborg den 24. - 26. juni, Revsø og Omegns Rideklub den 1. - 3. juli og Maarum Rideklub den 12. - 14. august.

Kvalifikationsklasserne afvikles udelt, og alle ponykategorier rider mod hinanden. Finalen afvikles i LA1-B hos Hovgaard Rideklub den 2. - 4. september sammen med de individuelle DRF-mesterskaber for ponyer. Finalen rides i to afdelinger over to dage, og resultaterne for de to afdelinger lægges sammen for at finde vinderen. Det er de tre bedste ekvipager fra hver kvalifikationsrunde, der er startberettigede i finalen.

En del af talentudviklingen
NATHALIE Horse Care Stil Cup er en del af vores talentudvikling, og cuppen er udarbejdet af landstræner Jette Nevermann i samarbejde med beridere. Formålet med turneringen er, at rette fokus på rytternes korrekte grunduddannelse på de lavere niveauer. Det sker gennem programridning med stor vægt på korrekt opstilling, indvirkning, indføling og overblik, således at rytterne tilegner sig de færdigheder, de skal gøre nytte af videre op igennem klasserne. I turneringen bedømmes rytterne af en almindelig dressurdommer, der giver karakter for hver enkelt øvelse, samt af en stildommer, der giver seks karakterer for opstilling, indvirkning og harmoni mellem hest og rytter. Gennemsnittet af de to bedømmelse afgør placeringsrækkefølgen.

Startberettigede ponyer og ryttere
NATHALIE Horse Care Stil Cup er åben for ryttere mellem 9 og 13 år (for turneringen 2016 skal rytterne være født i 2003 til 2007). Rytteren skal have betalt sin rytterlicens, og ponyen skal være konkurrenceregistreret samt ponymålt.
Turneringen er åben for ekvipager og ryttere, der indenfor kvalifikationsperioden ikke har startet højere end sværhedsgrad 2 ved C-stævner. Der er ingen krav til ponyen. Selv om ekvipagen eller rytteren ændrer status i løbet af turneringen, er det status på anmeldelsestidspunktet til kvalifikationen, der afgør startberettigelsen.

Om NATHALIE Horse Care
NATHALIE Horse Care er en serie af plejeprodukter til heste. Produkterne er udviklet i et tæt samarbejde med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og produceret og fremstillet af Persano Group A/S Danmark. Produkterne opfylder de højeste kvalitetskrav til både indhold og effekt.


Udvalgte produkter i serien er fremstillet med særlige hensyn til sundhed, kvalitet og miljø, og er blevet kvalitetsstemplet med det nordiske miljømærke Svanen. NATHALIE Foal Shampoo er svanemærket, og som det første plejeprodukt til heste deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Dermed er hensynet til hesteejer/hestepasser i fokus, da risikoen for allergiske reaktioner minimeres.


Alle produkter er fremstillet med højest muligt indhold af økologiske råvarer. På alle produkter er der udførlig indholdsdeklaration. Alle produkter bliver løbende kontrolleret i henhold til FEI's dopinglister.

 

Om NATHALIE Horse Care Stil Cup

 

Kilde: DRF

 

Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 08-03-2016 kl. 12:00 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider