Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sir Donnerhall II og Painted Black står nu til rådighed for avlerne

Den tyske hingstestation Galmbacher har fået to nye hingste i kollektionen, idet Morgan Barbancon-Mestres tidligere konkurrenceheste Sir Donnerhall II og Painted Black begge vil stå opstaldet og til rådighed på stationen i avlssæsonen 2016.

 

Den kulsorte 19-årige KWPN-registrerede hingst Painted Black e. Gribaldi/Ferro blev pensioneret fra sporten i december, ved en afskedsceremoni den 11. december. Morgan købte den færdig uddannede Grand Prix-hest i 2010, af Anky van Grunsven, Jan Kelders og hingsteholderen Joop van Uytert. Painted Black var Anky van Grunsvens Grand Prix-hest indtil salget og Anky fungerede efterfølgende som læremester for Morgan.

 

For et par år tilbage begyndte Morgan Barbancon-Mestres at træne hos Andreas Helgstrand og i 2013 købte Morgan den kårede hingst Sir Donnerhall II e. Sandro Hit/Donnerhall hos Helgstrand Dressage efter hingsten havde brilleret med en bronzemedalje til UVM i 6 års klassen. Glæden var dog ganske kort, idet hingsten kom frygtelig til skade i en stævneboks, kort tid efter købet, hvor hingsten skulle starte i 7 års klassen ved Falsterbo Horse Show.

 

Begge hingste er kåret i Dansk Varmblod.

 

Kilde: St.Georg

 

Billede

Morgan Barbancon-Mestre og Painted Black (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 21-01-2016 kl. 10:00 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider