Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forskelsbehandlingen koster - Dressurudvalgets formand har trukket sig

Til dette års DM i dressur i juni måned, blev Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina udelukket fra deltagelse, få timer inden start, da det blev overhørt af den tekniske delegerede, at Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina, ikke var startberettiget til DM, idet Stamina ikke var korrekt kvalificeret til at starte landsstævne.

 

Dette på trods af, at ekvipagen kort tid forinden, sikrede sig en 3. plads i Grand Prix, ved det internationale dressurstævne, der i maj blev afholdt i Odense. Læs nyheden: Drama ved DM dressur, Helgstrand udelukket. Dressurudvalget var tilstede på Broholm under DM, men der blev ikke givet nogen form for dispensation, ikke engang til, at Andreas kunne starte uden for konkurrence.

 

I efteråret kom en ny sag for Dressurudvalget, Hasse Hoffmann var tilmeldt landsstævnet i Herning, med sin nyerhvervede Grand Prix-hest Riismon, men da Hasse Hoffmann ikke har startet stævner i en årrække, var han ikke kvalificeret til at starte ved landsstævnet. Dressurudvalget kunne dog efter få timer, melde ud, at der øjeblikkeligt var givet dispensation til Hasse Hoffmann, der således kom afsted til landsstævne.

Beslutningen fra Dressurudvalget, om at forskelsbehandle har i dag resulteret i følgende meddelelse på Dansk Rideforbunds hjemmeside:

Pernille Bigaard, der siden februar 2012 har været formand for Dressurudvalget, har valgt at trække sig fra posten. Pernille har truffet beslutningen efter offentliggørelse af referatet fra bestyrelsens behandling af sagen om Dressurudvalgets dispensation fra Fællesbestemmelserne i forbindelse med Hasse Hoffmanns stævnedeltagelse. Stillingen som formand for udvalget vil blive slået op snarest.

"Pernille har gennem 3½ år ydet en stor indsats for dressuren og ridesporten. Særligt vil jeg fremhæve arbejdet omkring hestevelfærd, som bl.a. er resulteret i filmen og foredraget omkring korrekt dressurridning, som Pernille engagerede sig meget i. Det er ærgerligt, at hun har valgt at trække sig, men jeg tager selvfølgelig hendes beslutning til efterretning", siger Jens-Erik Majlund, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

 

Referat fra bestyrelsesmøde 17. oktober

 

Kilde: DRF

 

Billede

Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 06-11-2015 kl. 20:50 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider