Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Horribelt fund af slagtet Grand Prix hest

Den 12-årige selle-francais springhest Phedras de Blondel blev importeret til USA for kun 3 dage siden. Phedras de Blondel var købt af den prominente rytter Debbie Stephens og hendes mand Steve Stephens, men i går blev han fundet slagtet på deres farm i Florida.

Phedras de Blondel har gået GP op til CSI4* niveau hovedsageligt i Frankrig over de sidste 4 år. Phedras de Blondel blev fundet på en fold i kanten af Stephens Imperial Equestrian Center. Benene og det meste af kroppen var blevet skåret af og fjernet.

Steve Stephens, som var assisterende banebygger på springbanerne til OL i 2008 og var hovedbanebyggeren til Winter Equstrian Festival i Wellington i Florida indtil for 10 år siden, anmeldte slagtningen af Phedras de Blondel til det lokale politi.

Dave Bristow fra det lokale politi udtaler, at det de ved på nuværende tidspunkt er, at nogen kom og slagtede hesten og at det formentligt var for at tage kødet.

Inden fundet af Phedras de Blondel havde Debbie kørt rundt på farmen for at finde hesten og så et ødelagt hegn. Her bad hun en ansat om at undersøge hegnet. Da den ansatte var kommet derned fandt hun hesten, og alarmerede Steve og Debbie. Den ansatte var naturligvis meget chokeret over fundet.

Fundet af den slagtede hest har givet den efterreaktion, at flere er blevet nervøse omkring sikkerheden på de enkelte stalde, da de fleste ligesom herhjemme er ubevogtede og staldene ofte er åbne, så der er nem tilgængelighed ved nødsituationer.

Dave Bristow har udtalt, at gerningsmanden kan se frem til en sigtelse for indbrud, stortyveri samt dyremishandling. Desværre er ingen gerningsmænd endnu blevet identificeret i forbindelse med efterforskningen af sagen, men de tror, at det er nogen, der ville have hestekød og at de i forvejen har kendt til farmen. Valget er højst sandsynligt faldet på Phedras fordi han var en stor tung hest, og at det ikke er på grund af andre bagvedliggende grunde.

Kilde: http://www.dressage-news.com/


Tilføjet d. 26-10-2015 kl. 17:17 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
21-01-20 Agnete trives i Florida
19-07-18 Hest overlever alligator angreb
26-12-13 Lars Petersen gifter sig
05-03-11 3. sejr til Emilie Martinsen
08-02-11 Emilie vandt i Florida
07-03-10 Dansk stortriumf i Palm Beach, Florida


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider