Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uundgåelig sejr til Edward og Voice

Om end de danske piger gjorde deres bedste, så var sejren til hollandske Edward Gal uundgåelig. Edward Gal har den særlige evne, at kunne ride et program og en kür til perfektion hvilket kombineret med et venligt stemt dommerpanel, som i dag, ofte ender i sejr.

 

Med 78,8 % vandt Edward Gal og Glock´s Voice e. De Niro/Rohdiamant denne først kvalifikation i Reem Acra FEI World Cup turneringen. At Edward Gal er "The Master" hersker der næppe tvivl om, først Totilas, så Undercover og nu Voice, som Edward formår at forvandle til internationale vinder-heste. Kendetegnende for Edwards ridning, er den totale kontrol han formår at bringe sine heste i, hvor de ikke sætter en hov forkert, samtidig med, at han får det allerbedste frem i hesten og udnytter dens potentiale til fulde.

Billede

Edward Gal og Glock´s Voice (JP-Phooto)

 

Anna Kasprzak og Donnperignon måtte dermed nøjes med andenpladsen i dagens kür, med 77,1 %. Anna red bestemt for at vinde, men små misforståelse specielt i piaff, kostede point.

 

På tredjepladsen fulgte Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ med 76,25 %. Agnete leverede et ridt helt i særklasse, med en dejlig energi og mere power end gårdagens Grand Prix. Publikum kunne også lide hvad de så, og således startede klapsalverne allerede nogle meter inden afslutningsparaden, i takt til Jojos rytmiske passage. Dette er dog ikke uvant for Agnete, og heldigvis er Jojo den cool type, der tager klapsalver i stiv arm.

 

Hans Peter Minderhoud og Glock´s Romanov der i går lå på tredjepladsen, måtte i dag nøjes med en sjetteplads. Romanov var igennem hele programmet meget urolig i sin mund, og havde også tungen helt ude i en galopøgning. At der var problemer i munden på Romanov, muligvis med tungen over biddet, kunne man tydeligt fornemme, og det var også en tydeligt skuffet Hans Peter, der slap tøjlerne efter afslutningsparaden.

 

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Hotline sluttede på 7. pladsen med 73,75 %, efter et rigtig flot ridt.

Generelt var det rigtig flot ridning vi blev præsenteret for i dagens kür.

 

Se klassens resultat her.


Tilføjet d. 18-10-2015 kl. 17:28 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider