Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Overbevisende springning hos 4 års hestene!

Her til eftermiddag blev dagens anden kvalifikation i Dansk Rideforbunds Springchampionat afholdt i Kingsland-arenaen her til JBK i Odense. Der var mange velspringende heste til start, men der var også et par steder som voldte en del problemer for de unge heste og deres ryttere. Det første sted som voldte en del problemer, var en fast afstand på 4 galopspring mellem spring nr. 3 og nr. 4. Mange heste trak allerede hen mod nr. 3 (som stod ud af hjørnet væk fra udgangen) ud mod højre, og med den lige linje ude langs barrieren ned til en lodret, var der mange heste der simpelthen løb med retning uden om, uanset hvor meget deres ryttere forsøgte at ramme dem ind. Nogle heste så trætte ud efter en opvarmningsdag forleden og første konkurrencedag i går, men flertallet så ud til at have godt med kræfter tilbage.
Dommerne er Lorentz Linnet, Bo K. Møller samt Kenneth Ernst.

Vinderen blev Dennis Noes Nielsen med Syghøjegårds Eyecatcher e. Ci Ci Senjor Ask/Carano. Han fik den yderst velfortjente karakter 8.50. Hans runde var rigtig god Eyecatcher så meget ridelig ud og ikke nok med det så sprang Eyecatcher ekstremt godt, så det var en yderst velfortjent førsteplads det blev til i dasg.

Der var en delt andenplads mellem 3 ryttere. Det var Mikkel Laursen med Ups Nørreris, Camilla Fliedner Ernst med Horns Rubin e. Favorit Ask/Ragazzo samt Charlotte Schreiber med Cool Cash e. Cadensky/Dollar de la Pierre som alle fik 8.40 i stilkarakter.

Mikkel Laursen var 5. rytter på banen, og klassens anden fejlfrie, og med en god runde hvor Ups Nørreris sprang overbevisende blev det så til stilkarakteren 8.40.
Camilla Fliedner Ernst havde en god flydende tur, hvor også Horns Rubin sprang overbevisende. Camillas far, Kenneth Ernst sidder med i dommerpanelet. Sad man som tilskurer til dagens klasse, kunne man se at Kenneth forlod dommerbordet, mens Camilla red, og han vendte ikke tilbage før karakteren var givet over højtaleranlægget. Både i dagens klasse og i går var Kenneth ikke med i bedømmelsen af hans egen datter.

Charlotte Schreiber havde en skøn tur med Cool Cash. Også her var der tale om en hest som sprang overbevisende, og var der den mindste smule problemer, så viste Cool Cash alle sine kvaliteter. De en lille smule forkert ind i dobbeltspringet, og her kvitterede Cool Cash med at lægge sig højt og flot over begge spring, og man var ikke tvivl om at her er der tale om en hest med kvalitet.

På en delt 5. plads kom Karen Rohde med Fendi Ask e. Favorit Ask/Carthago, Linnea Ericsson-Carey med Fashion Corner-C e. For Fashion/Coronado, Mathias Nørheden Johansen med Luigi e. Solos Landtinus/Contago samt Trine Lindberg med Clara e. Quidam de Revel/Carthago, som alle fik 8,20 i stilkarakter.

Fendi Ask har en helbror med i klassen. Det er Factor Ask, som netop også er efter Favorit Ask/Carthago. De er begge lavet på Feline Ask, som er den super velspringende hoppe Søren Møller Nielsen har med til diverse stævner. Det kunne minde lidt om Fiontini og Fiontina, som netop begge to også er helsøskende fra samme år. I dag gik Factor Ask dog med 7.80 i stilkarakter med Søren Møller Nielsen i sadlen.

Resultatet af dagens klasse kan ses HER.

Billede

Favorit Ask, som havde intet mindre end 8 afkom med i dagens 4 års klasse! jp-photo.dk

 


Tilføjet d. 15-10-2015 kl. 16:20 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
23-10-16 Spansk sejr i World Cup foran et begejstret publikum
23-10-16 JBK’s talentpris til ung dressurrytter
22-10-16 Severo suveræn i World Cup - Den sidste skal blive den første!
21-10-16 Suveræne Victoria’s Secret vandt 5-års finalen
20-10-16 Deltagerne klar til fredagens championatsfinaler
15-10-16 Fredag bliver JBK spækket med oplevelser
30-09-16 Danske dressurekvipager klar til World Cup i Odense
17-10-15 Spændende 6 års championatsfinale
16-10-15 Jesper Meyenburg vinder 5 års finalen!
16-10-15 Dramatisk start til finalen for 4 års heste!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider