Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Odense Horse Show klar til DRF Championater og World Cup i dressur

Uge 42 er traditionen tro en særlig interessant uge for hestefolket. Her afvikles nemlig det store Odense Horse Show sponsored by ECCO med internationale springklasser, Reem Acra World Cup og ikke mindst finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater powered by Pavo og Everhorse. I Championatet er startlisterne er fyldt med nogle af Danmarks bedste 4-, 5- og 6-års heste i både spring og dressur, og så har vi ikke mindre end seks ekvipager klar til at ride World Cup i dressur.

 

JBK Horse Show har de seneste etableret sig som en af de helt store aktører inden for afholdelse af ridestævner. Hvert efterår valfarter tusindvis af hesteinteresserede til OCC Odense Congress Center på Fyn, hvor det store Odense Horse Show med den verdensomspændende turnering Reem Acra FEI World Cup i dressur afvikles. Omkring 1500 heste er til start ved stævnet, som kulminerer i denne weekend, når flere af Europas topnavne i bådedressur og springning tørner sammen på banen i kampen om æren og præmiepengene - ca. 2 millioner kr. er på højkant i konkurrenceklasserne.

 

Dansk Ride Forbunds Championater powered by Pavo og Everhorse
Der er altid stor opmærksomhed omkring DRF Championaterne powered by Pavo og Everhorse for 4-, 5- og 6-års spring- og dressurheste, og kvaliteten af de deltagende heste er enormt høj. Ekvipagerne har kvalificeret sig ved distriktsstævner rundt i landet og er blevet endelig udtaget efter en mellemrunde. I dressur udtages de bedste 26 4-års heste, 18 5-års heste og 18 6-års heste. I springning er det de 40 bedste 4 års heste, 40 bedste 5 års heste og 25 bedste 6 års heste fra mellemrunden, der er startberettiget ved finalestævnet i Odense. Fælles for både spring- og dressurchampionatet er, at de afvikles over tre dage. Onsdag står den på første kvalifikationsklasse, torsdag er der trøstfinaler (2. Kvalifikation), mens selve finalerne afvikles fredag.

 

Deltagerliste dressur

Deltagerliste spring

DRF Championaterne

 

Dressur i verdensklasse
Lørdag formiddag er der dressur i verdensklasse, når der rides Reem Acra FEI World Cup Grand Prix i Odense. Ikke mindre end seks danske ekvipager er blandt de 21 ryttere, der er til start i Grand Prix. De seks ekvipager er Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Hotline, Cathrine Dufour/Atterupgaards Cassidy, Sidsel M. Johansen/Alibi B, Anna Kasprzak/Donnperignon, Agnete Kirk Thinggaard/Jojo Az og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein/Fabienne. De bedste 15 ryttere fra lørdagens Grand Prix kvalificerer sig til Kür (Freestyle) søndag eftermiddag. Danmark har en stor talentmasse inden for dressur, og de dygtigste U25 ryttere kan også opleves i Odense, hvor der rides Global Connect Grand Prix lørdag og Kür søndag.

 

Det er muligt at følge konkurrencerne live på Dreamsport.tv

 

Kilde: DRF

 

Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 13-10-2015 kl. 18:04 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider