Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Når heste bliver Vild med dans

Når hestene danser til musikken i World Cup-konkurrencen under Odense Horse Show, så er det ligesom at opleve en firbenet udgave af Vild med dans

 

Ryttere og heste fra det meste af Europa samt mere eksotiske destinationer som Sydafrika, New Zealand og Columbia mødes i OCC Odense Congress Center fra den 8. - 18. oktober. I de dage vil messecenteret genlyde af hovslag og hestevrinsk.

 

Det er Odense Horse Show sponsored by ECCO, som åbner dørene til et sandt overflødighedshorn af oplevelser for hesteinteresserede og børnefamilier, der kan få en helt særlig oplevelse på familiedagen lørdag den 17. oktober. På familiedagen, hvor der er gratis adgang for børn under 12 år, afvikles spændende og medrivende springklasser hele dagen, hvor hestene og deres ryttere skal overvinde store forhindringer på tid, mens dressurhestene danser under deres ryttere i den verdensomspændende turnering Reem Acra FEI World Cup.

 

Ved siden af al den spændende sport er der et stort messeområde, naturligvis med rideudstyr, men også med flot og praktisk fritidstøj, og udstillerne er altid parate med gode messetilbud. Børnene kan blive malet i hovedet og få sjove glitterlogoer på kinderne. Odense Zoo kommer også til Odense Horse Show, så der bliver spændende aktiviteter for børnene den 17. oktober.

 

Om aftenen åbnes dørene til den forrygende afslutning på den store Grand Prix springklasse og så er der show og sjov for alle frem til kl. ca. 22.30, som markerer starten på en kæmpefest for ryttere og tilskuere.

 

To uger med konkurrencer
Mens den første weekend er en ungdomsweekend, hvor ponyryttere, ungdomsryttere og en del danske seniorspringryttere krydret med nogle udenlandske ryttere er til start, så er den anden weekend fra den 15. - 18. oktober den "store" weekend under stævnet. Det er i de dage at flere af Europas topnavne i både dressur og springning tørner sammen på banen i kampen om æren og præmiepengene - ca. 2 millioner kr. er på højkant i konkurrenceklasserne.

 

Det er også i weekenden den 17. - 18. oktober, at den verdensomspændende turnering Reem Acra FEI World Cup i dressur startes i den vesteuropæiske liga i Odense.

 

Det hele slutter søndag med afgørelsen netop i World Cup-klassen. Her skal de 15 bedste ryttere og heste vise deres kunnen i et selvkomponeret program til selvvalgt musik - kaldet kür. Der er fem internationale dommere, som skal bedømme rytternes ridt, og som det er tilfældet i "Vild med dans" så er harmoni, rytme og ekvipagens evne til at følge og fortolke musikken det bærende i bedømmelsen.

 

Kilde: JBK Horse Shows

 

Billede

(arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 08-10-2015 kl. 12:00 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Freestyle Junior af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider