Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Træningssamling i dressur for seniorrytterne

Den 7. og 8. oktober er der træningssamling for dressurrytterne på Middelfart Ridecenter, hvor den står på personlig træning med landstræner Rudolf Zeilinger.

 

Træning for seniorer
Som et led i udviklingen af den danske landsholdstrup holder Dansk Ride Forbund træningssamlinger med landstræneren og elite- og talentchefen i dressur en gang om måneden i perioden oktober til maj 2016.

Samlingerne er primært forbeholdt ryttere i A-truppen samt nogle af landets bedste U25 ryttere. I næste uge er det første gang dressurrytterne atter samles efter sommerens mesterskaber, og de to dages skal især bruges på forberedelser til World Cup stævnet i Odense.

"Det bliver dejligt at komme i gang med disse træningssamlinger igen." Siger Kimi Gerd Nielsen, elite- og talentchef i dressur. "Vi har denne gang vore bedste seniorryttere og nogle af vores bedste U25 ryttere med, og de får her lejlighed til at pudse formen af inden det kommende World Cup stævne."

I alt er der 12 ekvipager med til samlingen. Både tirsdag og onsdag rider ekvipagerne enetime hos landstræner Rudolf Zeilinger, og sideløbende med træningen har rytterne rig lejlighed til at se hinanden ride, sparre og hygge sig sammen, hvilket naturligvis også er et vigtigt element i elitesport.

 

Kilde: DRF

Billede

Rudolf Zeilinger (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 01-10-2015 kl. 10:31 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider