Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

St. Schufro kommer ikke til start til mellemrunden

Avlshingsten St. Schufro, der toppede årets DSA kvalifikationer med et gennemsnit på 9,62 kommer ikke til start ved den kommende weekends mellemrunde

 

Esben Møller forklarer på hjemmesiden hvorfor:

"Vores 4-års superhingst, som ved kvalifikationsstævnet på Vilhelmsborg i starten af september vandt suverænt, med en score på 9,62, kommer ikke til start ved Mellemrunden - og det er helt efter planen.

Som Daniel Bachmann fortalte til den lille "clinic" med St. Schufro og Allan Grøn, som blev afholdt under vores hingstefremvisning i foråret, så har det aldrig været planen, at St. Schufro skulle gå 4-års championat, men i stedet bygges stille og roligt op til større opgaver.

 

Den eneste grund til at St. Schufro gik 4-års klassen på Vilhelmsborg var, at det er et krav fra Hannoveranerforbundet i Tyskland, at hingste både skal bestå 35-dages testen i Danmark, samt gå en kvalifikationsklasse til championater og kvalificere sig videre til Mellemrunden, for at opretholde deres kåringsstatus.

 

Det er en bevidst strategi vi har valgt for St. Schufro, fortæller Esben Møller:

 

- Når jeg tænker tilbage på Blue Hors Leredo, der var et supertalent, og havde et bevægelsesforløb lig St. Schufro, så er man jo rigtig ærgerlig over, at man ikke havde mere erfaring og tålmodighed dengang, og tog sig tid til at bygge hesten op, gøre den stærkere og få trænet mere målrettet efter, at her havde man en hest der kunne blive en international top Grand Prix-hest. Leredo kunne være blevet en top-5 hest i verden, men fik desværre for mange skader allerede som unghest, og det forfulgte ham i hele hans karriere, siger Esben Møller, og fortsætter:

 

- St. Schufro har nok endnu mere kvalitet end Leredo havde dengang, så derfor har vi valgt at lave en mere langsigtet plan for ham. Vi bygger ham op stille og roligt. Rent markedsføringsmæssigt er man som hingstestation selvfølgelig fristet til at ride videre, og lave et godt resultat, men St. Schufro har i år leveret sæd til over 300 hopper i hele verden, så avlerne kender ham, og de ved hvilke ekstraordinære kvaliteter han er i besiddelse af, slutter Esben Møller.

 

Billede

Blue Hors St. Schufro (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 24-09-2015 kl. 21:00 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider