Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM i Alrid 2015

 

Islandshesteklubben Toppur afvikler DM ALRID 2015 den 5-6 september på Vilhelmsborg

 

Toppur er en lokalklub for islandsheste ryttere, som sammen med over 50 andre lokalklubber er organiseret under Dansk Islandshesteforening. Toppur er Danmarks største lokalklub med over 500 medlemmer. Toppur har eksisteret siden 1976 og dækker over et stort geografisk område i Jylland begyndende med Viborg og Silkeborg over Vejle og Århus hen til Randers og Østdjursland.

 

Alrid er en stævneform speciel udviklet for islandske heste. Et alridstævne skal vise, at den islandske hest er meget alsidig; at den er udholdende, modig, stærk, hurtig og samtidig smidig og lydhør. Deltagerne stiller derfor op i 5 discipliner: en distance rute, som rides på idealtid; en forhindrings rute ude i terrænet, som også rides på idealtid; et dressurprogram; en gangartsdisciplin hvor rytteren skal vise hestens enten 4- eller 5-gangarter samt en hurtigheds fremvisning, hvor der skal fart på.

Der findes fire sværhedsgrader/klasser i alrid: AL4, AL3, AL2 og AL1. AL4 er den nemmeste klasse.

 

Et alridstævne strækker sig normalt over 2 dage. Om lørdagen afvikles de discipliner, som foregår ude i naturen: distanceridning og forhindrings ruten. Om søndagen afvikles de tre andre discipliner, som foregår på forskellige ridebaner (en dressurbane, en ovalbane til gangarterne, og en bane til hurtigheds fremvisningen).

 

DM ALRID 2015 afholdes på Danmarks Nationale Hestesportscenter på Vilhemsborg, som ligger få kilometer syd for Århus. Vilhelmsborg byder på faciliteter med høj international standard. Alle nødvendige ridebaner er på stedet, og der er gode muligheder for at etablere terræn banerne i Vilhelmsborgskoven. Derudover findes der overnatningsmuligheder samt en restaurant, som man bruger til forplejning af deltagerne og tilskuerne. Stævnet afholdes den 5-6 september, med mulighed for ankomst allerede fredag aften. Dette bliver efter erfaring taget imod af mange deltagere. Alle klasser vil blive redet og der er på nuværende tidspunkt udsolgt og oprettet vente- liste for ryttere

 

Stævnet har tilmeldt 70 deltagere på hest.

Grundet Vilhelmsborgs attraktive beliggenhed regner man med et højt antal af tilskuere både lørdag og søndag. Der er gratis adgang.

 

Kontakt ved spørgsmål:

 

Pia Dora Jakobsen (pia@toppur.dk) 60 82 71 81

 

Marion Randelshofer (marion@toppur.dk) 60 71 36 98

 

Links:

 

http://www.toppur.dk

 

http://www.alrid.dk

 

http://www.vilhelmsborg.dk

Og DM ALRID 2015´s Facebook side og Instagram

 

ALRID er et breddearrangement som både har dygtige garvede konkurrence ryttere med samt helt almindelige skovtursryttere. Fælles for dem alle er passionen for den islandske heste samt at vise hesten i alle dens facetter.

 

Der bliver nok at se for publikum og masser af gode timer for de deltagende ryttere, heste, officials samt publikum.

 

Vel mødt

 

Foto: Fra et tidligere ALRID hos Lokalklubben Tvistur


Tilføjet d. 31-08-2015 kl. 20:28 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: OLYMPUS DIGITAL CAMERA af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider