Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mathilde vinder af DRF-mesterskabet for kat. III- ponyer i dressur

Søndag var det store finaledag ved Box4rent DRF-mesterskaberne i dressur for ponyer. Mesterskaberne blev afholdt i de flotte omgivelser hos Sportsrideklubben Vallensbæk, og der blev uddelt guld, sølv og bronze til både kat. I, II og III. Første mesterskab, der blev afgjort, var for de mindste ponyer, nemlig kat. III ponyerne. Her var 10 ponyer videre i finalen efter 1. afdeling lørdag. Vinder af mesterskabet blev Mathilde Sofie Jepsen (EOR) og Clausholm Lord Joker, idet parret sikrede sig en sejr i både lørdagens afdeling og i selve finalen.

 

Sikker sejr til Mathilde
Allerede efter 1. afdeling havde Mathilde Sofie Jepsen (EOR) og ponyen Clausholm Lord Joker lagt sig mageligt i spidsen for mesterskabet. Her sejrede de i klassen, som gik i en LA3, med 72,833%. I dagens finale blev det igen til sejr, denne gang i LA4, med 73,125 %. Hermed opnåede ekvipagen 145,958 % i det hele, og det betød, at guldet var hjemme.

 

Sølvvinder blev Lea Colding-jørgensen (HGR) og Lunds Bon Jovi. Parret havde også vist stor sikkerhed igennem mesterskabet, hvor de i 1. afdeling red sig ind på en 2. plads med 68,889 % og i dagens finale blev nr. 3 med 69,938 %. Samlet giver det 138,827 %. Endelig kunne Frederikke Gram Jacobsen (GRR4) og Saffira Stal Bruggeweerd sikre sig bronzen, da de i finalen blev nr. 2 med 69,969 %. Med sig fra lørdagens afdeling havde parret 67,667 %, og samlet blev det 137,636 %.

 

Resultat

 

Kilde: DRF

 

Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 31-08-2015 kl. 18:06 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: CDIP "Pony Masters 2012" af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider