Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmark foreløbigt nummer 5 ved EM

I Strzegom afvikles i disse dage EM for young riders i military. Tre danske ryttere er af sted, Mai Kaas, Cecilie Eriksen og Simone Bøgelund Nielsen.

 

Første dansker på banen i dressuren var Mai Kaas på Party Hesteklewa, der red torsdag eftermiddag. Mai red til 46,8 straf og efter dag to ligger Mai nummer 15 i den individuelle konkurrence.

Fredag formiddag var det Cecilie Eriksen og Calvin der skulle vise de rødhvide farver frem. Cecilie havde desværre et par store fejl og måtte derfor tage til takke med lidt flere straf end hun er vandt til i 2* i år. 50,70 og foreløbigt nummer 29.

Sidste dansker på banen var Simone Bøgelund Nielsen på Eligius Key. Simone red sit næstbedste dressurresultat i 2* til dato og ligger med 49,7 straf nummer 25.

 

De flotte resultater fra dressuren betyder at det danske hold pt er placeret som nummer fem med 147,2 straf.

 

I den individuelle konkurrence bliver mesterskabet ført af Will Furlong på Livingstone fra Storbritannien med 32,7 straf. Nummer to er også britisk Sophie Beaty på Stanley med 36,3 straf. Nummer tre efter dressuren er franske Constance Lucie Copestake på Aprobanta med 40,40 straf.

 

I holdkonkurrencen er det ikke overraskende britisk føring, 119,9 straf har de efter dressuren. Tyskland ligger toer med 128 straf og Frankrig treer med 139 straf.

 

I morgen står den på terrænspringning. Første dansker der skal af sted er Mai Kaas. Mai rider kl 13.50. Dernæst er det Cecilie kl 15.25 og Simone kl 16.35.


Tilføjet d. 28-08-2015 kl. 22:55 og sidst rettet den 29-08-2015 kl. 00:15 af i kategorien Military.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider