Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskerne formidable i Aachen!

Dagens præstationer til EM i Aachen var intet mindre end formidable i dag for de danske springryttere. Dagens kamp bestod først og fremmest i at få Danmark til at komme med til finalerunden til holdmesterskabet, dernæst at få de danske ryttere til som minimum at beholde deres nuværende individuelle placeringer og meget gerne avancere i regnskabet.

Søren Pedersen var den første danske rytter på banen, og han leverede et pragteksemplar af en fejlfri runde på forhindringerne - desværre blev det til en enkel tidsfejl, men det var en formidabel runde Søren han leverede!
Rikke Haastrup var den næste danske rytter på banen. Hele vejen rundt på alle de store forhindringer, fik hun Qualico du Bobois placeret perfekt på springene, men et enkelt sted blev afsættet ikke helt som planlagt. Det var på vandgraven, hvor der desværre blev placeret en halv hov på den hvide linje bag vandgraven. Kun en halv hov fra en ellers fuldstændig fejlfri runde!
Thomas Sandgaard var den næste danske rytter på banen. Amarone ser ikke ud til at føle sig tilpas på den store græsbane i Aachen, og i dagens springning blev det til 20 fejl. Heldigvis kunne Thomas' resultat fratrækkes, da dagens ankermand Andreas Schou fik redet en formidabel runde på Lenardo der Kleine. Den lille hest forcerede forhindringerne så let som ingenting, og med en tid der var indenfor den fejlfrie tid, så fik Andreas leveret dagens 100 % fejlfrie runde.

De danske runder gjorde, at Danmark i holdmesterskabet fik avanceret ind i top 10 - det er de 10 bedste hold som kommer til at mødes i finalen i morgen. Inden dagens runder, lå vi lige uden for på 11. pladsen.

Dagens ridt fik ikke kun Danmark til at avancere ind i top 10 i holdmesterskabet, det fik også avanceret de danske rytteres individuelle resultater.
Andreas Schou avancerede til en foreløbig individuel 9. plads og Søren Pedersen til en foreløbig 17. plads, som er de to danske ryttere som pt. ligger bedst til.

Se den foreløbige individuelle stilling HER.

I holdmesterskabet er det foreløbigt Frankrig der ligger i føreposition. Holland følger lige efter og derefter Tyskland på en foreløbig 3. plads. I dagens konkurrence havde Tyskland både Meredith Michaels-Beerbaum samt Christian Ahlmann 4 fejl. Da det kun var en enkel af de 4 fejl som de kunne fratrække, faldt de fra gårsdagens foreløbige føring til i dag at ligge på en foreløbig 3. plads.

Se den foreløbige stilling i holdmesterskabet HER.


I morgen klokken 17.00 går den afgørende finale til EM springning for hold.

Billede

Andreas Schou og Lenardo der Kleine. jp-photo.dk


Tilføjet d. 20-08-2015 kl. 22:40 af i kategorien Ridesport.
Tags: EM Aachen.
Forsidebillede: Falsterbo Horse Show 2015 af CK 1





Seneste relaterede nyheder
21-08-15 Drama i dagens holdfinale i Aachen med guld til Holland!
20-08-15 Andreas jagter 3. pladserne!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider