Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rikke Svanes vej til Landsholdet   Portræt

Rikke Svane og hendes trakehner, avlshingsten Finckenstein, blev udtaget til dressurlandsholdet til EM her i August. Ekvipagen er et lysende eksempel på, hvordan der kan skabes resultater, uden overdådige økonomiske midler.

 

Trakehner med til EM

Rikke Svane og hendes kårede tyske trakehnerhingst Finckenstein er efter den endelige kvalifikationsweekend i Hagen og i Falsterbo, fået et af de meget eftertragtede pladser på det danske dressurlandshold forud for EM i august måned.

 

Langt makkerpar

Rikke har ejet Finckenstein (Latimer/Kennedy) fra hun spottede ham som nykåret 5-års hingst og faldt pladask for ham. Rikke og den nu 13-årige hingst har siden dannet fast par lige siden og har opnået et enestående og tæt samarbejde og et seriøst træningsforløb med danske Fie Skarsø som træner, der bl.a. medførte at Rikke Svane for nogle år siden valgte at flytte hest, sin mand Jesper og tre børn til Luxemburg, for at hellige sig moderrollen og dressurtræningen.

 

Det er naturligvis ikke uden en vis stolthed, at Rikke Svane er kommet så langt, hvilket hun fortæller om, i indgående detaljer i et eksklusivt interview til Trakehner Avlsforbundet Danmark (se her)

Hestepige som alle andre

 

Rikke Svane fortæller, hvorledes hun ligesom så mange andre hestepiger er startet sit rytterliv på rideskole, fik en hest i konfirmations gave, og til trods for en almindelig økonomisk baggrund, fik muligheden for at eje en enkelt hest ad gangen, og fortsætte sin passion og uddannelse i dressurkunsten, som nu har bragt hende til den foreløbige kulmination på ekvipagens samarbejde - med placeringen på landsholdet til EM i august i år.

 

Om at nå så langt

Om sit eget eksempel på hvor langt hun er nået, vurderer Rikke Svane, at flid, vedholdenhed og et godt tæt samarbejde med den hest, der viste sig at være den rette for hende, har bragt hende dertil, hvor hun er i dag. Hun understreger også, at man ikke kommer sovende til noget af det upåagtet hvilke økonomiske rammer man har, hvilket hestemateriale man har til rådighed eller hvilken hjælp man er i stand til at tilkøbe sig.

 

Som Rikke formulerer det i portrætinterviewet "Man opnår ikke noget, hvis ikke man er dedikeret. Der er ingen der kan opnå en plads på landsholdet uden at knokle målrettet for at opnå den og beholde den, og det kan ikke lade sig gøre uden et personligt engagement, vilje, seriøsitet og en stor portion arbejdsiver og disciplin!

 

Rikke er uden tvivl et enestående forbillede på, hvor langt man kan komme i dressuren med flid, vedholdenhed og beslutsomhed, en stor kærlighed til sporten og et uvurderligt samarbejde med sin hest, uden at man nødvendigvis har ubegrænsede økonomiske midler til rådighed".

 

Portrætinterviewet med Rikke Svane

Læs den sympatiske portræt artikel af Rikke Svane her.

 

Artiklen fortæller Rikke Svanes vej til uddannelse og succes, om hvorledes det lykkedes hende med hjælp fra en sympatisk ægtemand og ejer at få erhvervet Finckenstein, om samarbejdet med hesten og dens tidligere ejer, og hvad Rikke lægger vægt på i det daglige, samt ikke mindst hvad hun mener der skal til for at nå så langt som hende i sporten, uden at man nødvendigvis har formuer til rådighed for at dyrke den sport man elsker.

 

 

Billede

 

Rikke Svane og hendes grand prix trakehnerhingst Finckenstein

 


Tilføjet d. 17-08-2015 kl. 12:52 og sidst rettet den 18-08-2015 kl. 12:09 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
17-12-19 Omrokeringer i den amerikanske elitedressur-trup


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider